Zenia om Theis' trekantsex 10 minutter efter deres knald: Ulækkert
LÆS OGSÅ: Slut med Theis og Zenia-drama efter "Paradise Hotel": - Den er helt død
Theis Horndrup aftaler hurtigt med Christel Trubka og Lucas Buchardt, at deres netop overståede trekant bliver mellem dem. Måske især - men ikke udelukkende - fordi den har fundet sted 10 minutter efter, at han har haft sex med partneren Zenia Lund.
Til SE og HØR fortæller hun, at hun på intet tidspunkt anede uråd.
- Jeg har ingen anelse om det derinde overhovedet. Jeg fandt ud af det, da vi så teaseren til et møde, efter vi var kommet hjem. Så kunne jeg regne ud, hvem det var.
- Det kom ikke som et chok for mig, ærligt - jeg synes bare, det var ulækkert. Det er en ulækker følelse, man sidder med. "Hvornår er det lige sket?" "Hvad lavede jeg lige der, og hvordan har jeg ikke kunne opdage det?"
- Og så er det ulækkert, at han senere hen bliver ved med at være sammen med mig og ikke skænke det en tanke.
Zenia Lund og Theis Horndrup har ellers aftalt ikke at være sammen med andre. Et forslag, der kom fra Theis selv, fortæller hun.
- Det sjove er, at det var hans idé, at vi ikke var sammen med andre. Og han bragte den selv tit op. Jeg skulle nødig gøre det der. Han blev tit jaloux på mig. Så måtte jeg ikke dit, så måtte jeg ikke dat.
Det er et år siden optagelserne, og Zenia Lund er helt færdig med Theis Horndrup.
- Jeg er ret ligeglad nu, for jeg er så meget ovre ham, og jeg ser ham ikke som en loyal person. Men jeg har slet ikke vidst det derinde, så jeg føler mig 100 procent ført bag lyset. Han syntes sikkert, det var megasjovt at holde det hemmeligt for mig.
- Det er ulækkert, og især fordi han er sammen med dem lige efter mig. Jeg kan forestille mig, at han gerne vil lave god tv. Men det er da ikke sjovt for mig.
Læs Theis Horndrups udlægning her.
Se klippet, hvor Theis Horndrup har rejsningsproblemer i en trekant, i videoen øverst i artiklen.