KrimiI går

Risikerer fængsel: Patrick Nielsen skal for retten

Onsdag skal den tidligere bokser Patrick Nielsen en tur i byretten
Patrick Nielsen på den røde løber tilbage i 2021 - her havde han været medlem af rockerklubben Comanches MC i omkring et år.
Patrick Nielsen på den røde løber tilbage i 2017 - han har tidligere haft sit eget reality-program på TV 3 med titlen "Familien Nielsen".
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Patrick Nielsen dømt i retten: - Fuck jer, I ødelægger mit liv

Springkniv og kokain.

Det rimer ikke ligefrem på professionel bokser og "Vild med dans"-finalist.

Onsdag skal den 34-årige tidligere bokser Patrick Nielsen en tur på anklagebænken ved Københavns Byret, hvor han risikerer at få en ny fængselsdom.

Politiet mener nemlig, at de stødte på den nuværende Comanches-rocker tilbage i december 2022 på Amager Strandvej, hvor han angiveligt var i besiddelse af en springkniv.

Godt og vel et år senere - i november 2023 - mødte ordensmagten igen Patrick Nielsen, denne gang i det centrale København på Nørre Voldgade og ud i de sene nattetimer, hvor der ifølge anklagemyndigheden blev fundet hele 11,04 gram kokain på den tidligere bokser.

Politiet mener ligefrem, at han var i besiddelse af stoffet med henblik på videreoverdragelse.

Ender den tidligere "Paradise Hotel"-deltager med at blive dømt, kan han meget vel risikere en fængselsdom - anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i sagen.

SE og HØR har været i kontakt med hans forsvarer, Andro Vrlić, som ikke har nogen kommentarer til sagen. Det er derfor ukendt, hvordan den tidligere bokser forholder sig til anklagerne.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-24/Comanches-MC_anonymized.jpg
I midten ses to mænd komme gående med en rockervest med Comanches insignia på - manden med vesten til højre er den tidligere bokser Patrick Nielsen. Billedet er fra en åbningsfest af den danskfunderede rockerklub Comanches.
 Foto: Presse-fotos

Fra bokser til rocker

Patrick Reinhard Nielsen, som er hans fulde navn, meldte sig tilbage i 2020 ind i den daværende motorcykelklub Satudarah, som siden har taget navneforandring til Comanches.

Her blev han et af ansigterne udadtil for den fremadstormende rockerklub, som på få år formåede at blive Danmarks største målt på antallet af medlemmer - siden er den tidligere boksedarling dog forsvundet som dug for solen på de sociale medier, hvor han tidligere ellers var meget aktiv.

SE og HØR følger dagens retsmøde i Københavns Byret

Langt fra første gang - grov vold og overfusning af pressen

Det er ikke første gang, at Patrick Nielsen kommer i infight med det danske retssystem.

Tilbage i december 2021 blev han dømt for at have begået et voldsomt overfald på sin ekskæreste og moren til hans to børn - her blev han idømt et års fængsel for grov vold.

Seks måneder senere kunne den tidligere boksedarling så forlade fængslet som en fri mand, hvilket fik opmærksomhed blandt hans mange såkaldte brødre på de sociale medier.

Under et år senere var den så gal igen, da Patrick Nielsen blev dømt for en lang stribe færdselsovertrædelser som kørsel med narkotika i blodet.

Ved den lejlighed rasede den tydeligt pumpede eksbokser mod SE og HØRs udsendte og den øvrige presse.

- Fuck jer, I ødelægger mit liv.

- Hvorfor er jeg stadig så fandens spændende, råbte han, mens han kaldte pressen skældsord som "svans" og "møgso".

Et højtstående medlem af det daværende Satudarah trådte flere gange ind og bad Patrick Nielsen om "at slappe af".

Sponsoreret indhold