HollywoodI går

Fans i chok over "Smallville"-skuespiller Tom Wellings forvandling: - Det kan ikke passe

Tiden går, og folk bliver ældre. Det gør sig også gældende for Hollywoodstjerner, selvom det tilsyneladende kommer bag på internettets krigere
Tom Welling er bedst kendt for sin rolle som Clark Kent i "Smallville".
Tom Welling er bedst kendt for sin rolle som Clark Kent i "Smallville".
 Foto: Donald Traill/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rasmus Wallbridge skal være far for anden gang

Tom Welling har lavet en Timberlake!

Den 47-årige amerikanske skuespiller, der af de fleste nok er bedst kendt for sin portrættering af en ung Superman i tv-serien "Smallville", blev søndag anholdt i det nordlige Californien.

Det skriver flere amerikanske medier herunder TMZ.

Welling blev i forbindelse med anholdelsen sigtet for en forseelse for at have kørt under påvirkning af alkohol med en promille på eller over 0,08 %.

Det er dog ikke ligefrem selve spritkørslen, der har formået at vække opsigt på de sociale meder i kølvandet på anholdelsen.

Tom Welling i første sæson af "Smallville" i 2001.
Tom Welling i første sæson af "Smallville" i 2001.
 Foto: The Mega Agency

I stedet er Welling- og "Smallville"-entusiaster meget overraskede over, hvordan skuespilleren tager sig ud i disse dage.

"Er det her fyren, der spillede Superman????" lyder det blandt andet fra en svært chokeret X-bruger, mens en anden tilføjer:

"Hvad i alverden, det kan ikke være ham, omg…."

Samme søndag delte skuespilleren et opslag på Instagram for at fejre sin kone Jessica Rose Lee Wellings fødselsdag.

“Happy Birthday til vores engel, der gør vores drømme til virkelighed og inspirerer os endnu mere! Vi elsker dig til månen og tilbage," lyder opslaget.

Tom Wellings mugshot.
Tom Wellings mugshot.
 Foto: MEGA

Tom Welling har dog ikke kommenteret på sin anholdelse.

"Smallville" fulgte Supermans oprindelseshistorie og havde Welling i rollen som en ung Clark Kent gennem 10 sæsoner fra 2001 til 2011.

Welling var kun 24 år gammel, da serien fik premiere, og det er nu 14 år siden, han sidst spillede Superman i serien, hvor han medvirkede sammen med Allison Mack, Michael Rosenbaum, Kristin Kreuk, John Glover og Erica Durance.

I 2000’erne spillede Welling også rollen som Charlie Baker i "Cheaper by the Dozen" med Steve Martin og gentog rollen i efterfølgeren fra 2005.

Sponsoreret indhold