KrimiI går

Patrick Nielsen dømt for kokain og springkniv: - Jeg kalder det vores forening

Den tidligere bokser Patrick Nielsen er onsdag eftermiddag blevet dømt ved Københavns Byret, hvor han fortæller, at han havde et kokainmisbrug tilbage i 2023
Patrick Nielsen på den røde løber tilbage i 2021 - her havde han været medlem af rockerklubben Comanches MC i omkring et år.
Patrick Nielsen på den røde løber tilbage i 2021 - her havde han været medlem af rockerklubben Comanches MC i omkring et år.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Retten har talt: Robert Hansen på fri fod igen

Flankeret af sin forsvarsadvokat og journalisten bag Comanches-dokumentaren "Brutalt Broderskab", Tine Røgind, indtog den tidligere boksedarling Patrick Nielsen onsdag eftermiddag anklagebænken ved Københavns Byret.

Her blev han idømt en fængselsdom på 20 dages betinget fængsel for besiddelse af en springkniv og 11 gram kokain.

Dommen er gjort betinget med krav om 40 timers ulønnet samfundstjeneste, ligesom den tidligere bokser skal være under tilsyn hos Kriminalforsorgen det næste år. Han skal også betale sagens omkostninger.

Patrick Nielsen modtog dommen med det samme.

Ved ankomst til retslokalet var han i væsentligt bedre humør, end da SE og HØR sidst blev overfuset af Patrick Nielsen ved Retten i Glostrup, hvor han blev dømt for en lang stribe af færdselsovertrædelser, blandt andet narkokørsel.

Han ænsede i hvert fald ikke den fremmødte presse, da han torsdag tog plads ved siden af sin forsvarsadvokat.

- Du fylder lidt, lød det fra Andro Vrlic, da den erfarne forsvarer satte sig ved siden af den hærdebrede rocker.

Boksekamp mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen  i Brøndbyhallen.
Patrick Nielsen var i mange år professionel bokser - det har nu indhentet ham, fortalte han onsdag for retten. - Gigt har desværre sat en stopper for boksningen, lød det fra ham. I dag har han smerter i hænderne på grund af sygdommen, forklarede han.
 Foto: Mikael Rieck / Aller Media DK

Erkendte besiddelse af af springkniv

- Vi skulle bare til vores forening, som jeg kalder den, lød det onsdag fra vidneskranken, da Patrick Nielsen skulle beskrive rockerklubben Comanches MC.

Kort inden havde den tidligere bokser, som har haft kraftigt vokseværk siden sit stop i professionel boksning, erkendt sig skyldig i besiddelse af en springkniv og 11 gram kokain.

I første omgang spurgte anklageren ind til den springkniv, som politiet påstod at have fundet på Patrick Nielsen i december 2022.

- Vi var nogle biler, som var ude at spise noget mad, da vi så blev stoppet af politiet, lød det fra den tidligere "Vild med dans"-finalist.

I første omgang kunne Patrick Nielsen ikke huske særligt meget om kniven, men da anklageren nævnte, at det dermed ikke kunne være en tilståelse, så kunne den tidligere bokser pludselig godt huske springkniven.

- Jeg kan godt huske det nu. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så blev den fundet ude på vejen. Jeg må have kastet den derud, lød det fra rockeren.

Anklageren fik også nævnt, at politiet havde fundet Nielsens dna på kniven, og dommeren endte da også med at acceptere erkendelsen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-29/Patrick-tatovering.jpg
Patrick Nielsen er gået "all in" i sit liv som rocker. Tidligere havde han Satudarah-logoet tatoveret på venstre side af hovedet. I dag står der Comanches MC på højre side af hovedet.
 Foto: Privat

Patrick Nielsen: - Jeg havde et kokainmisbrug

Sagens andet forhold omhandlede lidt over 11 gram kokain, som politiet fandt på Patrick Nielsen i det centrale København tilbage i november forrige år.

Her erkendte den tidligere Paradise Hotel-deltager, at han havde været i besiddelse af den relativt store mængde kokain, men at den udelukkende var til ham selv.

- Vi kørte fra fest til fest, så der skulle tages noget kokain den nat, fortalte Patrick Nielsen fra vidneskranken.

Han havde været til fest med tre-fire andre, da de kørte i det centrale København, hvor de blev stoppet af en patruljevogn.

- Det lå inde i handskerummet.

Var det alt sammen til dig selv? Spurgte anklageren.

- Yes.

Det er jo ret meget?

- Det kommer an på øjnene, man ser det med, lød det kryptisk fra Patrick Nielsen

Var det til den aften?

- Det var til flere aftenener, lød det efterfulgt af et grin fra den hærdebrede rocker.

Over for anklageren forklarede Patrick Nielsen, at han dengang kunne tage rigtig meget kokain - langt over er gram, som han sagde.

Men det var der angiveligt også god grund til - han havde nemlig et decideret misbrug af kokain dengang, forklarede han.

- Det kan man godt kalde det, det kan man sagtens, svarede han på sin forsvarers spørgsmål om, det var et misbrug.

Ifølge den tidligere bokser fik han råd til sit misbrug ved at låne penge - det år havde han en indkomst på lidt over 70.000 kroner, dokumenterede anklageren.

- Jeg lånte mange penge af folk i den periode. Jeg er forgældet til op over begge øre, svarede han på anklagerens spørgsmål om, hvordan han fik råd til et kokainmisbrug.

Patrick Nielsen fulgte undervejs med i sagen, mens han flere gange lignede en, der dagdrømte sig væk fra det lille retslokale 19 ved Københavns Byret.

Den tidligere bokser havde ikke noget ønske om at udtale sig efter dommen.

Sponsoreret indhold