Nyt hjem i Italien og sommerhus i Danmark: Så rig er Katerina Pitzner
LÆS OGSÅ: Vil du score Thalia Pitzner? Så skal du opfylde denne liste af krav
Katerina Pitzner slog sidste år hul på sparegrisen og drog på boligindkøb.
Forleden kunne SE og HØR således afsløre, at diamantfamiliens matriark i december købte et luksussommerhus i Danmark til svimlende 13 mio. kr.
Sommerhuskøbet skete blot få måneder efter, hun købte en bolig i Italien.
Trods den bekostelige shoppetur på boligmarkedet, er der stadig mange flere millioner i den velpolstrede pengetank.
Det viser de seneste regnskaber fra maj sidste år for hendes virksomheder Pitzner Invest ApS og Pitzner Invest Holding ApS.
Dengang løb den samlede formue i førstnævnte firma op i 21.662.478 kr. Af regnskabet fremgår det desuden, at hun hev 16 mio. kr. ud af firmaet i udbytte.
I holdingselskabet, som hun stiftede i marts 2023, står der intet mindre end 20.680.322 kr.
Katerina trak sig ud af Diamant Børsen i foråret 2023 og overlod direktørstolen til Frederik Haun. Efter få måneder trak han sig, og siden satte Katerina forretningen i bero på ubestemt tid.
Ud fra opsparingens størrelse at dømme, kan hun sagtens klare sig en vinter eller to mere i dvale.