KendteI går

Retssagen mod A$AP Rocky er i gang: Rihannas kæreste risikerer 24 år bag tremmer

A$AP Rocky med det borgerlige navn Rakim Mayers har takket nej til at indgå et fordelagtigt forlig. Nu går han benhårdt efter at rense sit navn, men risikerer op til 24 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig
Rihanna og A$AP Rocky er i skrivende stund på pladserne i retssalen i Los Angeles, hvor sagen mod rapperen skal afgøres.
Rihanna og A$AP Rocky er i skrivende stund på pladserne i retssalen i Los Angeles, hvor sagen mod rapperen skal afgøres.
 Foto: zz/NDZ/STAR MAX/IPx

LÆS OGSÅ: Endelig: A$AP Rocky giver opdatering på Rihannas længe ventede album

Rihannas kæreste, rapperen A$AP Rocky, sidder lige nu på anklagebænken i Los Angeles tiltalt for forbrydelser, der kan sendte ham bag tremmer i op mod 24 år.

Rakim Mayers, som der står i rapperens pas, er anklaget for at have skudt efter sin tidligere ven A$AP Relli, hvis borgerlige navn er Terell Ephron med et halvautomatisk skydevåben i kølvandet på et ophedet skænderi uden for et hotel i Hollywood i november 2021.

Han nægter sig skyldig.

Ifølge The Washington Post blev Mayers tilbudt at indgå et forlig, der ville sende ham seks måneder i fængsel og give ham tre års prøveløsladelse samt 500 timers samfundstjeneste. Han takkede nej.

Rakim Mayers, a.k.a. A$AP Rocky, and his attorney Joe Tacopina listen to opening remarks by prosecuting attorney in Mayer's trial at the Clara Shortridge Foltz Criminal Justice Center in downtown Los Angeles, California, U.S., January 24, 2025. Genaro Molina/Pool via REUTERS
A$AP Relli blev ramt på af et strejfskud på knoerne, da Rakim Mayers a.k.a. A$AP Rocky skød efter ham i 2021. Nu er sagen for retten.
 Foto: Ritzau Scanpix

Rakim Mayers har dannet par med Fenty Beauty-skaberen Rihanna siden 2019. Hendes popularitet er så stor, at det har været diskuteret, om hendes blotte tilstedeværelse i retssalen ville kunne påvirke sagens udfald.

Ikke desto mindre mødte hun tidligere i dag, onsdag, op i retten i Los Angeles for at støtte sin kæreste.

Om tre uger falder dommen.

I værste fald skal Rihanna og deres to børn, RZA Athelston og Riot Rose, undvære deres mand og far i op til 24 år.

Det er ikke første gang, A$AP Rocky er på kant med loven. I 2019 blev han anholdt i den svenske hovedstad Stockholm og anklaget for sammen med sine venner at have overfaldet en 19-årig mand.

Sagen trak overskrifter i verdenspressen, men selv om han dengang blev kendt skyldig, slap han for straf. Offeret fik tilkendt en erstatning på 12.500 kr.

Sponsoreret indhold