Krimi7 timer siden (opd. 5 min siden)

Brand i kolonihavehus: Mand svært tilskadekommen

En mand er blevet fundet svært tilskadekommen torsdag aften, efter en brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Musikbyen i Københavns Sydhavn

En 70-årig mand er torsdag aften blevet fundet svært tilskadekommen efter en brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Musikbyen i Københavns Sydhavn.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen om en brand klokken 21.36 torsdag aften.

Manden var ved at fylde biobrændsel på sin ovn, da branden begyndte.

- Der er tale om et kolonihavehus, hvor der ikke er indlagt varme. I stedet var der en ovn, der bruger biobrændsel, som han var i gang med at fylde brændsel på.

- På en eller anden måde fik han sat ild i det, så han blev forbrændt, og huset brændte delvist ned, siger vagtchefen.

Manden er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet.

Branden er slukket, og beredskabet har forladt det delvist nedbrændte kolonihavehus.

Sponsoreret indhold