32-årige Eliza og Henrietta Huszti forsvandt: Nu har politiet fundet lig
Nu er der nyt i den uhyggelige sag om søskendeparret Eliza og Henrietta Huszti, der forsvandt sporløst i begyndelsen af januar i den skotske by Aberdeen.
Skotsk politi har nemlig fundet et lig under eftersøgningen af de to 32-årige søstre i en sø tæt på, hvor de to kvinder sidst blev set.
Eliza og Henrietta Huszti blev sidst sidst den 7. januar klokken 02:12 om natten ved Victoria-broen i Aberdeen.
- Liget er blevet hentet op af vandet, og undersøgelserne er gået igang, lyder det fra Skotsk Politi ifølge det britiske medie The Sun.
Det var et overvågningskamera, der fangede de to søstre ved den såkaldte Victoria Bridge i Aberdeen i Skotland om natten den 7. januar, da de sidst blev set.
Herfra har alt været et mysterium: Eliza og Henrietta har været som sunket i jorden, og ingen ved, hvor de er – eller hvad der er sket med dem. Nu har politiet dog fået et potentielt gennembrud med fundet af liget.
– Det giver ingen mening, siger en bekymret borger, der bor i området ifølge The Guardian.
Eliza og Henrietta Huszti stammer oprindeligt fra Ungarn, men har de sidste syv år boet i Skotland. De er trillinger, og deres tredje søster – Edit Huszti – er naturligvis en af dem, der er ekstra fortvivlet over søstrenes mystiske forsvinden.
Edit har tidligere fortalt, at hun sidste talte med sine søstre nytårsaften, og at de på det tidspunkt virkede både glade og i godt humør.
På nogenlunde samme tidspunkt, som de to søstre sidst blev set den 7. januar, blev der sendt en sms fra Henrietta telefon til søstrenes udlejer. Her opsagde de deres lejlighed, hvorefter mobilen blev slukket.
Dagen efter fandt udlejeren Eliza og Henriettas personlige ejendele i lejligheden. Udlejeren valgte herefter at kontakte politiet.
Politiet er nu ved at granske al overvågningsmateriale fra området. Men meldingerne er, at der stadig ikke er kommet afgørende spor frem. Derfor arbejdede politiet også ud fra en teori om, at de var gået i vandet:
- En af vores teorier har været, at de af ukendte årsager er gået i vandet, og det er derfor, at meget af vores eftersøgning har foregået i og omkring floden, udtaler politiet ifølge Mirror.
Nu er der så fundet et lig i vandet i eftersøgningen, og politiet er fortsat igang med undersøgelserne i søen.
Derfor opfordres alle borgere i området til at henvende sig, hvis de mener at have det mindste spor i sagen. Et af de spor er bekymrede borgere, der mener at have hørt kvindeskrig omkring det tidspunkt, hvor Eliza og Henrietta forsvandt.
- Alle taler om det. Det var ret uhyggeligt. En kvinde, der skriger i mørket, får naturligvis alarmklokkerne til at ringe, fortæller en boger til det britiske medie The Sun.
Politiet har dog hverken be- eller afkræftet, om skrigene stammer fra de to forsvundne kvinder.