Kongelige8 timer siden

Fest-kaserne bliver kronprins Christians nye hjem

Torsdag aften er noget helt særligt på Antvorskov Kaserne, hvor kronprins Christian skal tilbringe de næste fire måneder.
Kronprins Christian til gallataffel
Hvis kronprinsen bliver tørstig efter øl, skal han bare vente på, at det bliver tid til torsdagsbar.
 Foto: Hanne Juul

Det er tid til, at kronprins Christian træder i de store, kongelige fodspor og begynder sin militære karriere, når han møder op på Antvorskov Kaserne lige uden for Slagelse mandag formiddag.

Her aftjener han sin værnepligt de næste fire måneder – og hvilke fire måneder, det kan blive for kronprinsen, der allerede har vist en vis interesse for fadøl såvel som fysisk udfoldelse.

For når den ikke står på løbeture, våbentræning eller øvelser i den fri natur, så er der sprut og sex i farvandet.

Stemnings billeder fra Slagelse. Gardehusarregimentets kaserne ved Slagelse.Her skal Kronprins Christian være soldat.
Det er slut med at få mor Mary til at ordne vasketøjet. Nu skal Christian nemlig selv vaske sine sure sokker - i disse røde maskiner.
 Foto: Jesper Sunesen

Det fortalte fem soldater, der var indkaldt til en retssag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse i oktober sidste år.

Det er de berømte torsdagsbarer, der er centrum for drikkeriet. De foregår kun en gang om måneden – men til gengæld får den ikke for lidt.

– Det er meget alkohol på meget kort tid. Drukspillet gjorde, at jeg fik det dårligt. Jeg blev så fuld, at jeg blev svimmel og bagefter ikke kunne huske noget, fortalte en kvindelig soldat i Retten i Næstved ifølge Sjællandske.

Stemnings billeder fra Slagelse. Gardehusarregimentets kaserne ved Slagelse.Her skal Kronprins Christian være soldat.
Dette syn skal nok gøre de unge soldater glade: Der er rig mulighed for at få stillet den søde tand.
 Foto: Jesper Sunesen

I retten kom det frem, at der er godt med drukspil med både øl og shots mellem pool- og billardbordene – og så opstår der også flirteri mellem de mandlige og kvindelige Jenser.

Den slags kan selvfølgelig udvikle sig, og det kan være et problem på et sted, hvor privatliv ikke er nemt at finde. Heldigvis er der råd – for de heldige med enestuer kan være forstående og låne deres sovekammer ud for en nat, som to mandlige soldater forklarede det i vidneskranken.

- Jeg havde fået en nøgle til en anden stue af en kammerat, fortalte en mandlig soldat ifølge Sjællandske., der også hørte vennen i vidneskranken:

- Hvis der skal ske noget, så har man et værelse. Jeg ville gerne give muligheden for det, og så kunne jeg sove på hans stue, forklarede han.

Kronprins Christian med en øl til Musik i Lejet
Kronprinsen har tydeligvis ikke noget imod en kold fadøl.
 Foto: Dan Mariegaard

Lidt fred i en god seng er selvfølgelig heller ikke at kimse ad, når man lever livet som værnepligtig. Det indebærer nemlig også masser af fysisk udfoldelse og øvelse i den fri natur - også med overnatning derude i de kolde vinter- og forårsmåneder, der er forude.

Bliver det hele alt for surt, kan man selvfølgelig springe fra. Eller - det vil sige, at det kan lige netop kronprins Christian ikke så nemt. Det kan man læse mere om lige her.

Du kan se alle billeder fra kasernen lige her:

Se billederne: Gardehusarregimentets kaserne ved Slagelse

Sponsoreret indhold