X Factor6 timer siden

Sebastian Anberg meldte sig til "X Factor" for sin afdøde mor: Gør ondt, at hun ikke får lov at opleve det

"X Factor"-deltager Sebastian Anberg, der til audition sang til sin afdøde far, mistede for knap to måneder siden også sin mor. Forældrene har derfor ikke fornøjelsen af at se ham på skærmen til aftenens optræden
Sebastian Anberg fra "X Factor" har rørt dommerne dybt med sin historie.
Sebastian Anberg fra "X Factor" har rørt dommerne dybt med sin historie.
 Foto:Lasse Lagoni/ TV 2

LÆS OGSÅ: Sang til sin døde far og kræftsyge mor: Nu er mor også død

I november sidste år måtte Sebastian Anberg sige farvel til sin mor, der tabte en tre og et halvt år lang kamp til lungekræft.

Heldigvis nåede moderen at se Sebastians audition, hvor han på rørende vis sang til ære for sin afdøde far.

Men det betyder også, at den 26-årige sangers forældre ikke har mulighed for at sidde hjemme i stuen og se med på skærmen, når han optræder til six chair challenge.

- Det gør ondt, at hun kun har fået lov til at opleve det i virkeligheden, og ikke får lov til at se det på nettet, eller hvis jeg får en musikkarriere. Det tænker jeg, alle forældre gerne vil.

- Det føles uretfærdigt, når min mor også rigtig gerne ville have, at jeg var med.

Heldigvis har han søskendeflokken ved sin side, som løfter hinanden gennem den hårde tid oven på tabet af deres mor.

- Mine søskende har støttet mig i det. Specielt min søster har skrevet et par gange, at hun er stolt af at være min søster. Men det hele er rigtig svært for os alle sammen.

Døde pludseligt

Sebastians far gik bort i samme periode, som hans mor fik den hjerteskærende besked om, at kræften havde sat sig på hendes lunger.

Da hun døde, kom det som et chok for familien.

- Det er to måneder siden, og selv om hun var syg, så kom det meget pludseligt. Hun var jo ikke så syg, som de sagde, men så var hun åbenbart sygere, end de sagde.

De tragiske omstændigheder laver dog ikke om på, at "X factor"-deltageren ikke vil være sin deltagelse i musikprogrammet foruden.

Sponsoreret indhold