SE og HØR kårer VM-holdets hotteste: Her er top-10
Kontrakongen Emil og målmandsmuren Emil har vundet danskernes hjerter – også da vi spurgte redaktionens håndboldfans, hvem der er landsholdets lækreste.
NUMMER 1:
Emil Jakobsen
Hurtigst op ad flanken og til tops på hotlisten kan ingen nå Kerteminde-knægten.
24. januar fyldte elegante Emil 27 år med tusser og labre lår.
Men desværre for de savlende: Håndboldstar Helena Elver har forlængst scoret venstrefløjfrækkerten.
NUMMER 2:
Emil Nielsen
I løbet af de seneste kølige uger har manden på kassen brændt sig ind i mange danskerhjerter.
Og det ses på hotbarometeret, hvor keeperkongen Emil, 27, redder sig en fornem andenplads i SE og HØRs afstemning.
Aarhus-darlingen residerer nu i Barcelona med kæresten Sara.
NUMMER 3:
Lasse Andersson
Lange lemmer og glimt i både øje og øre.
Med Berlin-bomberens endelige gennembrud hos Nikolaj Jacobsens supermænd kan vi forhåbentlig nyde lækre Lasse, 30, en del år endnu.
Men ak – det skæve smil har allerede forført Nanna, som også har sønnen Kalle med attraktive Andersson.
NUMMER 4:
Magnus Landin
Når storebror mangler, må lillebror høste roserne.
Og det gør Magnus, 29, på årets rangliste, hvor der blandt stemmerne dog ikke herskede tvivl om top 3.
Mindre kan sagtens gøre det – og landstrænerens forsvarsfavorit scorer altså også højt i de rød-hvide hjerter.
NUMMER 5:
Lukas Jørgensen
I sommer var han brandvarm i Paris – og labre Lukas, 25, fyrer fortsat op under fans, frøkener, fyre og fruer.
På stregen er der ikke meget plads, men hvem ville ikke også nyde nærkontakt med Roskilde-vikingen?
Jørgensen har dog sit på det tørre med erobringen af kæresten Emma.
NUMMER 6:
Mathias Gidsel
Verdens bedste inde på banen – men i omklædningen kan scorekongen Mathias, 25, kun prale af at være den sjettemest sexede.
Gavtyvesmilet og de gyldenbrune øjne kan ingen tage fra gude-Gidsel – mon ikke det også er det, kæresten Katrine er faldet pladask for …?
NUMMER 7:
Niclas Kirkeløkke
Selv om han kommer fra den gamle festivalby på Midtfyn, er Niclas, 30, ikk’ så Ringe endda ...
Heller ikke hos P3-kæresten Marie Hobitz, som dog må dele krøller og cuteness med resten af nationen.
NUMMER 8:
Rasmus Lauge
Så smelter svigermødrene igen!
Men med lidt år på bagen må Rasmus, 33, i år tage til takke med lidt lavere placering i kåringen af danskernes drømme-Dario.
Derhjemme er der dog ingen tvivl hos fru Sabrina eller ungerne: Far er favoritten.
NUMMER 9:
Mads Mensah
Minutterne bli’r færre og færre – men udseendet langtfra værre og værre.
Muntre Mads, 33, kan således stadig få smilet frem hos bejlerne, som dog næppe kan konkurrere med fru Line og de tre guldklumper.
NUMMER 10:
Magnus Saugstrup
Moustachen er atter hot – og selv om den kilder lidt under kys, bør man stadig være generøs med møs.
Mon ikke fru Jeanette får rigeligt af anfører Magnus, 28?
I al fald nok til, at hotlistens nummer 10 er far til sønnen Sigurd.