Snød døden: Nu fylder Ibi Støving fylder 50 – mod alle odds
LÆS OGSÅ: Ibi Støving drømmer om ny flamme
Det var bare tre dage før Ibi Støvings 40-års-fødselsdag i 2015, at alt ramlede, og den populære tv-vært blev indlagt på Rigshospitalet med akut, dobbeltsidet nyresvigt.
Lægerne kunne i lang tid ikke finde ud af, hvad der var galt, og da det så værst ud, var Ibis nyrefunktion på bare fire procent, og hendes organer var dermed tæt på at sætte ud.
Mens hun lå i hospitalssengen forklarede en sygeplejerske Ibi, at det nok var bedst at skrive testamente, for udsigterne var ikke gode.
– Jeg forstod ikke, at døden kunne være så tæt på, at jeg skulle forberede min søn. Jeg var hans mor, og jeg skulle jo være der for ham mange år endnu, men jeg gjorde det alligevel.
– Det blev 24 sider, hvor jeg fortalte om mit liv og om vores stunder sammen. Det var virkelig hårdt, har Ibi Støving tidligere forklaret til Ude og Hjemme.
Efter tre år med medicinsk behandling har lægerne erklæret tv-værten for kronisk nyrepatient, men ellers lever 50-års-fødselaren nu normalt.
Heldigvis har Ibis liv handlet om meget andet end sygdom, og randrusianer har tidligere været balletdanser på Det Jyske Balletakademi i Aarhus, og efter studentereksamen i 1995 rejste hun til USA for at uddanne sig til skuespiller på Stella Adler Studio of Acting i Hollywood.
I 2002 udgav hun singlen ”Feel so Good” med pigegruppen Milc, og i 2005-2007 var hun vært på tre sæsoner af ”Paradise Hotel” på TV3, før hun i 2011 tog springet til TV2’s ”Go’ Morgen Danmark”.
Mænd har der også været flere af i Ibis liv: Aqua-stjernen René Dif, musikeren Alex Ambrose, balletdanseren Alexander Kølpin samt faderen til hendes søn, Anakin, den tidligere svenske fodboldspiller Tobias Grahn.
Senest på listen over forhold er ægteskabet med en anden boldkunstner, den tidligere Brøndby-spiller Simon Makienok. Parret gik fra hinanden i 2019, og siden har tv-skønheden været single, forklarede hun kort før jul til SE og HØR.
– Det er på femte år nu, og det er næsten uhyggeligt. Men det er også okay at være lidt rundt i buffeten, lød det med et stort grin, før tv-værten fortsatte.
– Danske mænd, altså. Ej, der er ikke noget galt med dem, de er dejlige, det er nok mere mig selv.
– Jeg skal lige finde ud af, hvad jeg vil have. Er det bare flirts, eller søger jeg tosomheden? Det skal jeg finde ud af.
Helt alene
I årevis har Ibi ellers haft en tosomhed med sønnen Anakin, men det er slut nu.
For selv om sønnen kun er 16 år, er han allerede flyttet hjemmefra, da han spiller fodbold for en klub i Sverige og samtidig har valgt at gå i gymnasiet på den anden side af Øresund.
– Jeg skal lige indordne mig til Ibi 2.0. Jeg savner ham, og jeg har jo været sammen med min søn altid, for han har altid boet hos mig. Så når han ikke er her mere, skal jeg lige finde tilbage til, hvordan jeg var inden.
– Det er nok særligt svært for kvinder, lød det forleden til SE og HØR, men mon ikke tapre Ibi Støving igen finder sin vej.