Sport6 timer siden
Lukas Jørgensen spillede ikke så meget normalt: Nu kommer han selv med begrundelsen
Han har været en fast mand i det danske forsvar i stort set hele turneringen, men mod Portugal blev det til minde spilletid end normalt
Lukas Jørgensen er klar til finalen.
Foto: Kaspar WenstrupLukas Jørgensen har virkelig sat sig tungt på pladsen ved siden af Magnus Saugstrup i det danske forsvar.
De to har stort set stået derinde fast sammen hele turneringen.
Sådan var det dog ikke mod Portugal, hvor Emil Bergholt i stedet spillede mange af Lukas Jørgensens minutter.
Men det var altså ikke grundet en skade.
- Overhovedet ikke, jeg har det godt. Vi var lidt udfordrede defensivti første halvleg, og i slutningen af første halvleg er det jo Saugstrup og Bergholt i midterforsvaret, der løser det rigtig godt.
- Helt naturligt skulle de også bare have lov til at spille videre i anden halvleg, og det fungerede også godt.
Han forsikrer derefter, at han er helt klar til finalen.
Den spilles søndag, hvor Kroatien venter.