Mathias Gidsel chokerede efter kampen: Ispose om knæet
LÆS OGSÅ: Nikolaj Jacobsen i mundhuggeri med portugisisk træner: - Han var lidt sur
Ni mål og endnu en ganske almindelig dag på kontoret for Mathias Gidsel.
Den danske superstjerne fik det til at se legende let ud, da Portugal blev sendt ud af VM på røv og albuer i semifinalen.
Efter kampen var Mathias Gidsel dog ved at give de danske fans fredagsøllen galt i halsen, da han gik rundt med en ispose om knæet.
I mixed zone forklarede Gidsel, at han fik et slag i første halvleg.
Her stødte han knæet sammen med en portugiser, og det ”lammede hele knæet”.
Landsholdsstjernen forventer da også at knæet er både blåt og ømt dagen inden finalen, men heldigvis forsikrer han, at planen selvfølgelig er at spille på søndag.
- Så kender du mig dårligt, hvis du tror, at jeg ikke står her søndag. Uanset om knæet er i orden eller ej, siger Mathias Gidsel, som også jokede med, at kroppen trods alt ikke er gammel og slidt endnu.
På søndag venter Kroatien i Unity Arena i Oslo.
Finalen og den mulige guldfejring kan du selvfølgelig følge på SE og HØR, som er på plads igen i Oslo.