Kendte6 timer siden

Micki Cheng i voldsomme smerter: Det brænder!

Kogebogsforfatteren måtte lide for skønheden og det nye look, da han har sår i hovedbunden og "psykopatisk ondt".
Micki Cheng smiler, men det var ekstremt smertefuldt at få farvet håret. 
Micki Cheng smiler, men det var ekstremt smertefuldt at få farvet håret.
 Foto: Claus Fisker

Der er ingen tvivl om, at Micki Chengs naturlige hårfarve er mørk, men i anledning af Danmarks Indsamling 2025 er den tidligere "Vild med dans"-deltager nu blond på toppen, og det var en smertefuld oplevelse at ændre udseende.

- Det gør psykopatisk ondt. Min hovedbund er helt død. Jeg synes, det er pænt, og jeg kan godt lide det, men det er smertefuldt og jeg har fået sår i hovedbunden, forklarer Micki Cheng til SE og HØR.

Influenceren har samlet godt 50.000 kroner ind i den gode sags tjeneste gennem sine følgere, men det betyder altså, at han nu har fået et helt nyt udseende.

- Udfordringen var, at jeg skule afblege mit hår, og jeg synes, det ser godt ud, men jeg har ondt i hovedbunden og må sige, at jeg ofrer mig for den gode sag.

Micki Cheng er snart klar med sæson to af TV2-programmet "Slikbyggerne", hvor børn kæmper om at blive Danmarks vildeste slikbygger.

Sponsoreret indhold