Kendte7 timer siden

Frederik Haun deler triste beskeder: Det har folk skrevet til dem

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har ikke kun modtaget kønne beskeder, efter de i efteråret blev forældre
Morten Kjeldgaard Frederik Haun
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun har modtaget en del grimme beskeder.
 Foto: Privat

Den 27. september blev Frederik Haun og Morten Kjeldgaard forældre til to piger.

Kærligheden til de to nye familiemedlemmer, som har fået navnene Emma og Nora, er ikke til at tage fejl af hos parret - men det betyder desværre langt fra, at alle andre har overøst parret med kærlighed og positive kommentarer.

Nu røber Frederik Haun på instagram, at parret har modtaget en del kritik og hårde beskeder:

- At folk i 2025 stadig mener, at to fædre ikke kan give deres børn en tryg og kærlig opvækst, er tankevækkende. Nogle af de her holdninger virker som fastlåste ekkoer fra en tid, vi troede, vi var kommet videre fra. Men kommentarerne minder os om, hvorfor det er så vigtigt, at vi bliver ved med at fortælle vores historie, skriver han blandt andet.

Emma og Nora Morten Kjeldgaard Frederik Haun døtre tvillinger
Parrets to guldklumper: Emma og Nora.
 Foto: Privat

Morten og Frederik - der blev forældre ved hjælp af graviditetsværten Nanna - har snart premiere på deres nye DR-dokumentar, der har fået titlen ”Far, far & børn”.

- Vores dokumentar er ikke lavet for at forsvare vores måde at være familie på, men for at vise, hvordan diskrimination og manglende adgang til fertilitetsbehandling for to mænd fortsat begrænser deres ret til at blive forældre på lige fod med alle andre, skriver Frederik videre.

Programmet ”Far, far & børn” får premiere 17. februar. Der er fem afsnit i den nye serie.

Sponsoreret indhold