Dukker kong Frederik op – eller bliver han væk?
Emil Nielsen, Mathias Gidsel og Simon Pytlick – og resten af vores VM-helte – har bestemt ikke manglet opbakning på tribunerne under dette års VM.
Og vi må bestemt også formode, at der er rød og hvidt på tilskuerrækkerne, når de senere i dag tørner sammen med Kroatien i finalen i Oslo.
Spørgsmålet er, om de også får royal opbakning? Sikkert er det hvert fald, at kongehusets medlemmer ikke har overværet nogle af de danske kampe under denne slutrunde. Men det kan jo ændres i dag, hvis kong Frederik, dronning Mary – eller måske kronprins Christian – dukker op.
Kongehuset har ikke selv oplyst, om man agter at sende royal opbakning til Oslo – og det kan da også tænkes, at de danske drenge ”må nøjes” med de mange danske fans, der uden tvivl vil finde vej til håndboldhallen.
For sidst kong Frederik heppede på de danske håndboldherrer, blev det ikke uden kritik.
For det faldt flere for brystet, at den daværende kronprins gerne ville overvære håndboldherrernes VM-finale i januar 2023 i Stockholm, men undlod at dukke op, da de danske håndboldkvinder få måneder forinden – 20. november 2022 – vandt sølv under EM.
Heller ikke da de danske kvinder to år senere – i 2024 – forsøgte at hive guld hjem, var kronprinsen nogen steder at se. De danske kvinder røg dengang ud i semifinalen.
Om der bliver royal opbakning, får vi svar på senere – og hvert fald omkring klokken 18.00. Her fløjtes finalen mellem Danmark og Kroatien i gang fra Unity Arena i Oslo.
SE og HØR dækker naturligvis det hele.