Sport6 timer siden

En vaskeægte guldweekend: Kevin Møller er blevet far igen

Den danske landholdskeeper Kevin Møller og kæresten Louise er igen i babylykke

Så står den på guldfest

Udover spillet på banen har det været blandt de mest omtalte emner ved VM-slutrunden.

Hvornår føder Kevin Møllers partner?

Nu kan Flensborg Avis fortælle, at de er blevet forældre igen.

Ifølge mediet fødte Louise en lille dreng i fredags. Altså på semifinaledagen.

Så vi må konkludere, at det altså var en meget god ide, at Kevin Møller drog hjem til Flensborg og familien i stedet for Oslo med håndboldholdet.

For det er bare ikke muligt at være to steder på samme tid.

Og der er vigtigere ting i livet end håndbold, hvilket Kevin Møller hele slutrunden igennem har været ganske tydelig omkring.

Heldigvis havde landstræner Nikolaj Jacobsen sørget for en medalje til Kevin Møller, selvom han ikke var til stede på finaledagen.

Nu bliver det spændende at se, om Kevin Møller drager til København og bliver en del af den store fejring på Rådhuspladsen.

Medaljen er i hvert fald klar til ham.

Så inden længe er Kevin Møller både en guldmedalje og en guldklump rigere.

SE og HØR følger fejringen af landsholdet på Rådhuspladsen derfra.

Du kan læse mere om hele programmet her.

Kevin Møller blev erstattet af Jannick Green, som efter mellemrunden var gardering for Emil Nielsen.

Som vi ved, rullede Nielsen gardinet ned hele slutrunden igennem, men i finalen var Green på banen af flere omgange, og han fik blandt andet pillet et straffekast.

Kevin Møller og kæresten Louise har udover den nyfødte dreng - datteren Ingrid på tre år.

Selvom han ikke var fysisk til stede ved finalen, havde spillerne ikke glemt Møller.

Mads Mensah havde nemlig hans trøje med sig på podiet.

VM Herre Håndbold 2025. OsloWM-FinalDanmark vs Kroatien.Danmark er endnu engang blevet verdensmestre efter sejre over Kroatien.
Møller var med i ånden!
 Foto: Jesper Sunesen

Sponsoreret indhold