Kendte5 timer siden

Barbie Hsu er død: Blev kun 48 år gammel

Hun er især kendt for at have medvirket i serien Meteor Garden, som Netflix senere lavede sin egen version af
En lungebetændelse tog angiveligt livet af den bare 48-årige skuespiller.
En lungebetændelse tog angiveligt livet af den bare 48-årige skuespiller.
 Foto: Chiang Ying-Ying/AP/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Barbie Hsu er død.

Det skriver flere internationale medier herunder Daily Star.

Barbie Hsu er især kendt for at medvirke og have hovedrollen i første udgave af serien "Meteor Garden" fra 2001.

Den blev senere lavet i en kinesisk udgave med samme navn, som blev til et hit på Netflix.

Ifølge medierne er Barbie Hsu gået bort, efter hun blev ramt af en lungebetændelse, mens hun var på ferie med sin familie i Japan.

Hendes søster, Dee Hsu, har ifølge Daily Star udtalt følgende:

"Vi fejrede nytår i Japan med familien, og under opholdet fik min søster (Barbie Hsu, red.) influenza. Det udviklede sig til lungebetændelse, som tog hende fra os."

Barbie Hsu blev 48 år gammel.

Sponsoreret indhold