Streaming7 timer siden

Sofie Maria fra "Tillykke, I skal have trillinger": Her er hendes vilde fortid

Sofie Maria venter trillinger i aftenens afsnit af ”Tillykke, I skal have trillinger”. Før hun blev gravid, var hun dog både succesfuld model – og en kvinde, der havde planer om at gøre karriere i finansbranchen
Sofie Maria venter trillinger i aftenens afsnit af ”Tillykke, I skal have trillinger”. Før hun blev gravid, var hun dog både succesfuld model – og en kvinde, der havde planer om at gøre karriere i finansbranchen.
Sofie Maria venter trillinger i aftenens afsnit af ”Tillykke, I skal have trillinger”. Før hun blev gravid, var hun dog både succesfuld model – og en kvinde, der havde planer om at gøre karriere i finansbranchen.
 Foto: DR

Det er som bekendt svært at planlægge sit liv ned i mindste detalje – for man ved aldrig, hvad der kan ske, og hvordan livet vil udfolde sig.

Det kan Sofie Maria om nogen skrive under på. Hendes plan var at gøre karriere i den finansielle sektor. Men så blev hun gravid med trillinger.

I dag kan man følge Sofie Maria og hendes kæreste Rasmus i DR-hittet ”Tillykke, I skal have trillinger”. Her følger man, hvordan parret er ved at gøre klar til, at tre små babyer lander i deres liv og forvandler alt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-03/DR-0833180.jpg
I aftenens afsnit er Sofie Maria blevet indlagt på Rigshospitalet. Lægerne er især opmærksomme på, at hendes lille dreng ikke vokser, som han skal.
 Foto: DR

Og lige netop tre børn på én gang var ikke noget, som Sofie Maria havde planlagt, fortæller hun til DR:

- Hvis du havde spurgt mig for et år siden, om jeg skulle være hjemmegående, havde jeg haft modstand mod det. Jeg arbejdede med økonomi i det offentlige, og min plan var at arbejde i den finansielle sektor. Det var slet ikke mig at skulle være hjemmegående, siger Sofie Maria i et interview.

I interviewet fortæller Sofie Maria, der er halvt græker, også, at hun har haft en anden karriere end den foran skrivebordet.

Som 18-årig blev hun nemlig stoppet på gaden af en modelscout.

Siden fulgte en tid, hvor hun deltog i et hav af internationale skønhedskonkurrencer, lige som hun har været model for store brands og haft modelkontrakt i Indien.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-03/DR-0833179.jpg
Sofie Maria og Rasmus skal være forældre for første gang - til trillinger!
 Foto: DR

Hun valgte dog at stoppe det indiske eventyr og rejste i stedet hjem, hvor hun læste på universitet.

Og det var altså også herhjemme, at Sofie Maria mødte Rasmus. Hun var dog ikke helt forberedt på, at Rasmus skulle være den kommende far til hendes børn, fortæller hun:

- Jeg var lige kommet ud af et forhold, og han er tre år yngre og skulle måske ikke være i et forhold. Jeg blev meget forelsket i ham og ville gerne stoppe det for ikke at blive såret – men han var også meget glad for mig, så vi flyttede sammen i stedet, siger Sofie Maria til DR.

I programmet venter parret nu trillinger, og noget tyder på, at vi i næste afsnit møder de tre små guldklumper. I hvert fald nærmer kejsersnittet sig i aftenens afsnit.

Sponsoreret indhold