Mundaflæser afslører: Det sagde Kanye til Bianci Censori før nøgenchokket
LÆS OGSÅ: Bianca Censori iklæder sig verdens absolut mindste BH
Jamen hun har jo ikke noget tøj på.
Bianca Censoris nøgne krop stjal overskrifterne, efter hun blottede sig på den røde løber til søndagens Grammy-fest.
Hun ankom sammen med sin mand, Kanye West, i en gulvlang frakke.
Efter en intens ordudveksling foran pressefotografernes blitzene kameraer, vendte hun sig rundt, lod frakken glide ned på gulvet og poserede som Gud har skabt hende.
Ifølge Daily Mail har mundaflæser Nicola Hickling set videoen af seancen igennem og givet sit bud på, hvad Kanye siger til sin kone forud for stuntet.
- Du laver en scene nu, skulle West angiveligt have sagt til Censori, som rystede afvisende på hovedet.
- Lav en scene. Det ville give så god mening, lyder mundaflæserekspertens bud.
Censori rystede på hovedet begge gange, men West gav angiveligt ikke op, for ifølge Nicola Hickling gav han efterfølgende denne klare instruks:
- Smid den bag dig og vend dig rundt. Jeg har dig.
Kort efter smed hun frakken og overlod absolut intet til fantasien.
Ifølge Hicklings analyse svarede Censori:
- Okay, jeg gør det.
Den totale blottelse kommer i kølvandet på flere og mere afklædte offentlige optrædener. Flere gange har Kanyes hustru chokeret i afslørende outfits, og i aftes kom så det totale nøgenchok.
Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt.
I 2019 beklagede Kanye sig over sin daværende kones kjole til Met Gala. Hun var alt, alt for sexet.
Kim bar en yderst kropsnær kjole med korset, og korset er I Kanyes optik undertøj, og dét var for meget for den kontroversielle rapper, som fik ondt i sjælen over sin kones sexede og afslørende outfits.
Det er han med al tydelighed kommet sig over siden …