Kendte12 timer siden

Umut Sakarya melder ud: - Næste gang du brokker dig, så husk lige én ting!

Kendiskokken Umut Sakarya har givet sine mange følgere på Instagram en pædagogisk opsang
Umut Sakarya kan ikke se problemet i, at der skal betales for vand på restauranter.
Umut Sakarya kan ikke se problemet i, at der skal betales for vand på restauranter.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Umut på gårdjagt: - Det skal ikke være et Sofie Linde-projekt

Der er ikke noget her i livet, der er gratis - heller ikke plastikposer eller vand i glas.

Og er du restaurantgæst, så bør du ganske enkelt bare acceptere, at det også koster noget, hvis du håber at få lidt vand at drikke.

Sådan lyder meldingen fra den 34-årige Umut Sakarya, der mandag delte et Instagram-opslag, der i den grad har sat gang i debatten.

"Næste gang du brokker dig over, at en restaurant ikke serverer gratis vand i et glas, som de har vasket og pudset, inden de sætter det foran dig ved bordet, så tænk over dette: En ligegyldig plastikpose i et supermarked koster 5,50 kr. stykket – uanset om du handler for 100 kr. eller 10.000 kr.", lyder det i Umuts opslag.

Men det er bestemt ikke alle, der er enige.

"At betale 40,- for vand, når du i forvejen køber andre drikkevarer ved siden af - det er at stramme den, synes jeg," lyder svaret fra en følger.

"Næste gang du brokker dig over, at kunder forventer gratis vand, så tænk over dette: Vand er en basal menneskeret, en plastikpose er ikke," svarer en anden.

Umut giver dog ikke meget for følgernes kritik.

- Så har de jo ikke fattet mit opslag. Det her handler om, at man ikke kan forvente noget gratis. Du kan heller ikke gå ind på McDonald's eller 7-Eleven og forlange at få gratis vand, men når det er den lille restauratør med røde tal på bundlinjen, så vil folk fandme gøre alt for at få deres vand gratis, siger han til B.T.

Der er dog ikke udelukkende dårlig stemning i Umuts kommentarspor. Der er nemlig også de følgere, der giver kendiskokken helt ret i, at folk må punge ud, hvis de vil ha'.

"Hvis man har råd til at spise ude, har man også råd til at betale drikkevarer. Hvis ikke, så bliv hjemme," skriver en følger.

Se hele Umuts opslag:

Sponsoreret indhold