Kongelige8 timer siden

Kong Carl Gustaf reagerer efter skoleskyderi: En mørk dag

Den svenske konge sender tirsdag aften sine kondolencer til alle de berørte af det forfærdelige skoleskyderi i Örebro
Den svenske konge, Carl Gustaf, har reageret i et længere skriv på Instagram, efter skoleskyderiet i Örebro.
Den svenske konge, Carl Gustaf, har reageret i et længere skriv på Instagram, efter skoleskyderiet i Örebro.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Afslører detaljer om bruddet fra grev Felix

Ved et pressemøde tirsdag aften fortalte svensk politi, at 10 personer har mistet livet efter et skyderi på en skole i Örebro.

Det samlede antal tilskadekomne er ukendt, men den svenske statsminister, Ulf Kristersson, kalder det for ”det værste masseskyderi i svensk historie”.

Tirsdag aften har også kong Carl Gustaf reageret.

Det gør den svenske konge på Instagram.

- Med sorg og bestyrtelse har min familie og jeg modtaget informationen om den frygtelige grusomhed i Örebro.

- I aften sender vi vores kondolencer til de afdødes familier og venner. Vores tanker går i dette øjeblik også til de tilskadekomne og deres pårørende samt andre berørte.

Den svenske kongefamilie slutter af med at sende en tak til alle de mennesker, som gør deres for at sikre menneskeliv.

- Min familie og jeg vil gerne udtrykke vores store påskønnelse til politi-, rednings- og sundhedspersonalet, der arbejder intensivt for at redde og sikre menneskeliv på denne mørke dag.

Sponsoreret indhold