Sport7 timer siden

Har holdt det hemmeligt i et halvt år: Saquon Barkley og Anna Congdon er forlovet

NFL-superstjernen har spillet sit livs sæson i år – og måske er det fordi, at han i al den tid har været hemmeligt forlovet
Saquon Barkley og Anna Congdon er blevet forlovet - og faktisk har de været det i et halvt år!
Saquon Barkley og Anna Congdon er blevet forlovet - og faktisk har de været det i et halvt år!
 Foto: Sarah Stier/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politiet bekræfter: Fodboldspiller fundet død

Med over 2000 yards i regular season og nærmest endnu vildere statistikker i playoffs kampene, tør det siges, at Saquon Barkley, 27, har haft sin bedste sæson i karrieren.

Natten mellem søndag og mandag dansk tid står Philadelphia Eagles-stjernen i sin første Super Bowl i karrieren, hvor han skal møde Kansas City Chiefs, og der er ingen tvivl om, at Barkley håber for alt i verden, at han får lov til at få en ring på fingeren.

Men lige meget hvad der sker i kampen, vil denne sæson blive husket for at være Saquon Barkleys sæson.

Og nu viser det sig, at der meget vel kan være en rigtig god grund til, at det er gået så fantastisk i 2024-sæsonen for runningbacken.

Inden sæsonen skiftede han fra New York Giants til netop Philadelphia Eagles, men uden for banen skete der noget endnu mere fantastisk inden sæsonstart.

Der er faktisk allerede kommet en ring på fingeren inden den mulige Super Bowl Champion-ring.

Han er nemlig blevet forlovet med Anna Congdon.

Det skriver People.

- Jeg kan ikke være den atlet, som jeg er, og have den succes i min karriere, uden hendes hjælp. Hun har været utrolig hjælpsom, og har altid haft min ryg. Ikke kun i fodbold, men gennem livet.

Nyheden breakede Barkley inden medieugen op til Super Bowl gik i gang, og derfor har der været meget opmærksomhed på statussen som forlovet.

Og på et af pressemøderne har runningbacken fortalt, at han og Anna Congdon faktisk blev forlovet for længe siden.

- Det er for resten ikke nyt. Jeg ved, at vi først afslørede det forleden, men vi har været forlovet i seks måneder, siger han ifølge People.

Saquon Barkley og Anna Congdon mødte hinanden på Penn State University, og begyndte at date tilbage i 2017.

Allerede i april 2018 kom datteren Jada til verden, imens sønnen Saquon Jr. blev født i september 2022.

Når Saquon Barkley og Philadelphia Eagles skal forsøge at besejre Travis Kelce, Patrick Mahomes og Kansas City Chiefs i Super Bowl, har Barkleys holdkammerater muligheden for at give ham den bedste fødselsdagsgave.

Superstjernen fylder nemlig 28 år på søndag.

Sponsoreret indhold