Hjemme hos Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nicolaj Kopernikus: Se deres hus her
Det er knap tre år siden Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nicolaj Kopernikus lagde svimlende 9,5 millioner kroner for et 136 kvadratmeter stort rækkehus i tre plan på Østerbro.
Siden har de brækket ned, bygget op, pudset og malet. Processen har man kunnet følge på deres renoveringsprofil på Instagram.
Huset står omsider færdigt, og i den seneste udgave af Boligmagasinet slår de dørene op til deres fælles hjem og byder indenfor.
Den tidligere vejrgudinde lægger ikke skjul på, at renoveringen af det fælles hjem har krævet mange kompromisser.
For hun er til farver, drømmefangere og buddhafigurer, og det er Nicolaj knap så begejstret for, fortæller hun til magasinet.
Parret er gået med en afdæmpet farvepalette, og enkelte steder, som her i soveværelset, har en drømmefanger sneget sig ind.
Der er kælet for detaljerne, og ét sted er ingen af dem gået på kompromis: kvaliteten.
Hjemmets hjerte er eksempelvis et snedkerkøkken og på gulvet er der sildebensparket.
De lagde fra begyndelsen ikke skjul på, at den knap 140 år gamle bolig skulle have en ordentlig overhaling. Undervejs har de delt billeder af processen.
Skuespilleren og tv-værten er heldigvis fiks på fingrene og har kunnet stå for de mindre projekter selv, mens håndværkere har stået for de større forvandlinger.
Og parret har været godt hjulpet på vej af en kærlighed til renoveringsprocessen. Om de skal bo der til deres dages ende ... Det er nok endnu et kompromis, parret må samles om.
– Jeg er vokset op med en mor, der elskede at renovere, og vi flyttede ofte, når hun var færdig med et projekt, så hun kunne starte på det næste. Den drift har jeg også lidt. Nicolaj er mere typen, der gerne vil bo samme sted i helt utrolig mange år, siger Sara Maria til mediet.
Du kan se alle billederne fra deres færdige hus her.