Kendte6 timer siden

Sker det snart? Sporty Spice teaser for reunion

Der bliver igen-igen teaset for en genforening. Denne gang er det Sporty Spice, der puster til både rygter og forhåbninger
I slutningen af 90’erne var ingen større end Spice Girls.
I slutningen af 90’erne var ingen større end Spice Girls.

LÆS OGSÅ: Over 12.000 mennesker narret: Spice Girls-comebackkoncert var falsk

Næste år er det 30 år siden, Spice Girl sparkede lydmuren ned med kæmpehittet ”Wannabe” og 25 år siden de gik i opløsning.

En fremragende anledning til den reunion, der de senere år er blevet spekuleret gevaldigt i.

Melanie Chrisholm, bedre kendt som Sporty Spice, puster endnu engang til rygterne om en længeventet genforening.

Det skriver Gaffa.

Det sker ifølge musikmediet i et interview med Rebecca Judd på Apple Music 1.

- Vi skal begynde at lægge planerne nu og føre dem ud i livet. Så kryds fingre! Jeg tror, at Mel B og jeg nok kommer til at gå all-in. Kom så! Det er på tide, svarede hun på spørgsmålet om en hyldestkoncert i anledning af 30-året for ”Wannabe”.

- En gang en Spice Girl, altid en Spice Girl, lød det desuden i interviewet, og den følelse deler hun med de fire andre Spice Girls antydede hun.

Det er dog ikke første gang en af krydderpigerne teaser for en reunion, men vi har fortsat til gode at se alle fem på scenen sammen.

I 2023 fortalte Melanie Brown således, at hun Emma Bunton, Melanie Chrisholm, Geri Halliwell og Victoria Beckham havde et hemmeligt projekt i støbeskeen.

- Hvad det er, kan jeg ikke sige noget om lige nu, fordi vi er i gang med at færdiggøre, hvad det er, vi kommer til at lave sammen alle fem, men det kommer til at blive noget, fansene vil elske, lød det fra Scary Spice i maj 2023.

To måneder senere pustede Victoria Beckham til rygterne.

I selskab med sin mand, David Beckham, gav hun den nemlig hele armen på en karaokemaskine med Spice Girls-nummeret "Say You'll Be There".

– Varmer stemmen op i Miami. Der kommer snart mere, skrev Beckham i sit opslag.

Den ikoniske 90’erpopgruppe tog forskud på glæderne, da Victoria Beckham sidste år rundede 50 år.

På gæstelisten stod naturligvis hendes fire krydrede veninder. I løbet af aftenen gik de fem Spice Girls på gulvet og fremførte ”Stop!” til David Beckhams store begejstring.

Han filmede hele seancen, som han efterfølgende delte med sine 88 millioner følgere med ordene:

- Jeg mener, kom nu.

Og vi er enige, David. Kom nu med den reunion!

Sponsoreret indhold