Nyheder6 timer siden

Smoothies tilbagekaldes i hele landet: Risiko for mug

Geia Food A/S har problemer med emballagen, og det kan skabe mug i de populære børnesmoothies
Det er denne smoothie, der kan have mug i sig.
Det er denne smoothie, der kan have mug i sig.
 Foto: Geia Food A/S

Smoothies tilbagekaldes i hele landet, fordi der er risiko for mug.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om de super populære økologiske børnesmoothies fra Geia Food A/S, som kan købes i Rema 1000, og som kan ses øverst i artiklen.

Problemet med produktet er emballagen. Den er ikke i orden, og det kan gøre, at der kommer mug i den ellers normalt lækre smoothie.

Helt præcist er der tale om den version af smoothies, der hedder "REMA 1000 økologisk banan, hindbær & æble smoothie med havre", som er produceret den 24.01.2025, og som kan holde sig til den 24.01.2026.

Har man produktet, skal man enten smidde det ud eller aflevere det tilbage, lyder opfordringen.

Sponsoreret indhold