Kendte6 timer siden

Medina inviteret til bal på slottet: Overvejede at melde afbud

Når kong Frederik og dronning Mary senere på måneden byder danske kulturpersoner inden for på Christiansborg Slot, er Medina blandt gæsterne
Medina afslører, at hun er en af de danske kulturpersoner, som har fået en invitation fra kongeparret.
Medina afslører, at hun er en af de danske kulturpersoner, som har fået en invitation fra kongeparret.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: May Lifschitz i kæmpe brøler: Afslører invitation til bal på slottet

Ikke siden 2016 har kongehuset inviteret danske kulturpersonligheder til bal på slottet.

Den 28. februar går kong Frederik og dronning Mary i Margrethes fodspor, når de holder såkaldt aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot.

Gæstelisten er ikke offentliggjort, men i sidste måned afslørede ”Orkesteret”-skuespiller May Lifschitz, at hun havde fået ”den sygeste invitation”, og at hun dermed at blandt de indbudte.

Nu fortæller popdronningen Medina, at hun også er blevet indbudt til kulturbal på slottet.

Det afslører hun i Børsen.

Dronning Margrethe er vært for et aftensselskab for kunst og kultur i Drabantsalen, Christiansborg Slot. Gæsterne ankommer til festen. Ghita Nørby i volumiøs rød kjole fra Nicholas Nybro.
Ghita Nørby i den famøse kjole, som ifølge Medina rendte med den anden halvdel af overskrifterne.
 Foto: Lars H. Laursen

Medina var med til det seneste bal i 2016 og overvejede at melde afbud denne gang, fortæller hun til avisen.

- Lige da jeg fik invitationen, vidste jeg faktisk ikke, om jeg havde lyst. På grund af sidste gang, der tog glæden ved det fra mig. Jeg er dog også stolt og glad for at blive inviteret, så jeg har besluttet mig for at komme.

Ifølge Medina var der to slags overskrifter efter ballet i 2016. Den ene handlede om Ghita Nørbys røde skrud af en kjole, og den anden handlede om, at Medina kom for sent.

Det var dog ikke tilfældet, forklarer hun.

Ifølge Medina var det dronning Margrethe, der kom to minutter tidligere end forventet, så hun blev sammen med Thure Lindhardt og nogle håndboldspillere gennet op ad en trappe og ind i et rum på størrelse med et kosteskab, hvor de skulle vente på at blive ført ned i Riddersalen.

Sådan så det ud sidst Medina var til bal på slottet. Dengang var hun ledsaget af sin daværende kæreste, modellen Sebastian Lund.
Sådan så det ud sidst Medina var til bal på slottet. Dengang var hun ledsaget af sin daværende kæreste, modellen Sebastian Lund.
 Foto: Lars H. Laursen

Det udløste et ramaskrig blandt kongehuseksperter og kongehuselskere, fortæller hun.

- Jeg blev savet over. Som den eneste af os, der kom senere ind i salen.

Det er ikke så længe siden, hendes mand, Malo Chapsal, sidst var inviteret op på slottet – nærmere betegnet Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

I forbindelse med årsskiftet var højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps var inviteret indenfor i de kongelige gemakker til en lille nytårshilsen.

Kongehuset delte en række billeder fra arrangementet, og på det ene af dem stod Malo og trykkede Mary i hånden.

Inden længe får parret mulighed for at dele oplevelsen med hinanden, når de den 28. februar er indbudt til fest.

Sponsoreret indhold