Kendte5 timer siden

Radioværterne Pelle Peter og Maria Jencels vilde guldrus

Radioværterne Pelle Peter og Maria Jencel skovler penge ind i deres anpartsselskab Diamanti
De kom godt fra start - Pelle Peter og Maria Jencel.
De kom godt fra start - Pelle Peter og Maria Jencel.
 Foto: HANNE JUUL

Mens Novo og Mærsk offentliggør regnskaber med milliardoverskud, sniger radioværterne Pelle Peter og Maria Jencel sig på banen med et regnskab, som også aftvinger respekt.

38-årige Pelle Peter og 34-årige Maria Jencels fælles anpartsselskab, der meget passende har fået navnet Diamanti, havde i sit første regnskabsår, der sluttede med udgangen af 2024, et overskud på 2.083.695 kr.

Indtjeningen i selskabet var på over 5,7 mio. kr.

Regnskabsåret dækker over 16 måneder - men alligevel er det imponerende tal fra ægteparret, der er her og der og allevegne, når det handler om lyd og musik.

Parret udbetalte knap 3 mio. kr. i løn til selskabet fire medarbejdere. Desuden er der plads til et udbytte på 135.000 kr.

Efter et første regnskabsår, som på alle måder er godkendt, er ægteparret godt rustet økonomisk.

Egenkapitalen i selskabet er på 2,1 mio. kr.

Sponsoreret indhold