Kendte6 timer siden
Karsten Ree sælger luksusvilla til overpris: Ny ejer er olie-milliardær
Karsten Ree kan grine hele vejen til banken, han har nemlig fået solgt sin eksklusive strandvejsvilla i Vedbæklund for intet mindre end 130 millioner
![Karsten Ree har tjent godt på Strandvejsvillaen.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-07/_HAN4560_preview.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Karsten Ree har tjent godt på Strandvejsvillaen.
Foto: Hanne JuulKarsten Ree har nu fået solgt sin 527 kvadratmeter store villa i Vedbæklund, som i flere år dannede rammen om hans samliv med Janni Ree.
Den imponerende ejendom, som han købte for 70 millioner kroner tilbage i 2011, har vist sig at være en særdeles attraktiv vare på boligmarkedet.
Villaen blev nemlig solgt til en højere pris end den oprindelige salgspris, hvilket tyder på en budkrig blandt interesserede købere.
Ifølge Tinglysningen er prisen endt på den nette sum af 130 millioner kroner - hele 10 millioner kroner over den udbudte pris.
Den nye ejer af strandvejsvillaen er topdirektør og oliemilliardær Carl Bek-Nielsen, der nu kan nyde livet i den eksklusive ejendom.
![Mangemillionæren Karsten Rees strandvejsvilla Vedbæklund i Vedbæk, har fået nye ejere.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-07/BB-770737-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Mangemillionæren Karsten Rees strandvejsvilla Vedbæklund i Vedbæk, har fået nye ejere.
Foto: All Over Press Denmark