Krimi6 timer siden

Drama i dansk lufthavn: To mænd med knive i kufferten

Bornholms Politi skriver i deres døgnrapport, at der i går, torsdag, var problemer med to mænd og nogle knive i lufthavnen på øen

Hvordan er det nu lige, reglerne lyder i forhold til at skulle medbringe store knive ombord på en flyvemaskine?

Når ja, det må man ikke.

Det missede to mænd på Bornholm i går, torsdag.

Politiet blev nemlig kaldt til Bornholm Lufthavn lidt før 12, fordi personalet i lufthavnen havde fundet en kniv i to kufferter tilhørende to mænd.

Det skriver politikredsen i deres døgnrapport.

Helt præcist var der tale om to køkkenknive, og mændene gjorde det ikke med vilje, virker det til.

For da politiet bad dem om at aflevere knivene, kæmpede de ikke spor imod.

Mændene fik efterfølgende lov til at rejse videre - uden deres køkkenknive, der nu er destrueret.

Sponsoreret indhold