Kongelige7. februar 2025

Prins Nikolaos giftes med milliardærdatter: Hvem er Chrysi Vardinogianni?

I eftermiddag siger prins Nikolaos og milliardærdatteren Chrysi Vardinogianni ja til hinanden, men hvem er den nye græske prinsesse egentlig?
Til alles overraskelse dukkede Nikolaos og Chrysi pludselig op på Amalienborg Slotsplads, da Lene Balleby - kongehusets tidligere kommunikationschef - holdt afskedsreception.
Til alles overraskelse dukkede Nikolaos og Chrysi pludselig op på Amalienborg Slotsplads, da Lene Balleby - kongehusets tidligere kommunikationschef - holdt afskedsreception. Parret deltog dog ikke i receptionen, men var i landet i et andet og privat ærinde.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Mystisk detalje i kongehusets kalender: Er kong Frederik og dronning Mary taget til bryllup?

Fredag eftermiddag står i kærlighedens tegn for dronning Anne-Maries søn Nikolaos de Grece og hans forlovede Chrysí Vardinogianni.

Klokken 17 siger parret nemlig ja til hinanden i Skt. Nicholas Ragavas-kirke i den græske hovedstad, Athen.

En lang række fornemme, royale gæster har allerede meldt deres ankomst, mens der fortsat spekuleres i, hvorvidt danske kong Frederik og dronning Mary også er blandt bryllupsgæsterne.

Det er kun lidt mere end et år siden, at Nikolaos de Grece annoncerede sin skilsmisse fra prinsesse Tatiana, men alligevel har den 55-årige Nikolaos altså allerede fundet sin nye udkårne - og hun er bestemt ikke hvem som helst.

Chrysi Vardinogianni ankommer til bryllupsforberedelserne 5. februar.
Chrysi Vardinogianni ankommer til bryllupsforberedelserne 5. februar.
 Foto: Aristidis Vafeiadakis/Zuma/Ritzau Scanpix

Chrysi Vardinogianni kommer fra en fornem græsk familie og er datter af den berømte skibsreder Giorgos Vardinogiannis og Agapi Politi. Hendes familie har i generationer haft en betydelig rolle i den græske skibsfartsindustri og har stærke forbindelser til både erhvervslivet og den tidligere græske kongefamilie.

At mænge sig med de royale og kongelige er derfor ikke noget nyt for Chrysi, der er vokset med mange sølvskeer.

Trods deres opsigtsvækkende rigdomme, så har Vardinogianni-familien alle dage været dygtige til at holde lav profil i medierne, og der er således ikke mange skandaler at komme efter.

Til gengæld kan Chrysi Vardinogianni ligesom mange andre i sin familie bryste sig med en stor interesse for velgørenhed og filantropiske projekter. Hun har blandt andet været aktiv i flere initiativer inden for uddannelse, kulturbevarelse og humanitært arbejde.

Lene Ballebys afskedsreception
Til alles overraskelse dukkede Nikolaos og Chrysi pludselig op på Amalienborg Slotsplads, da Lene Balleby - kongehusets tidligere kommunikationschef - holdt afskedsreception. Parret deltog dog ikke i receptionen, men var i landet i et andet og privat ærinde.
 Foto: Mikael Rieck

Det forventes derfor også, at hun som en kommende del af den tidligere græske kongefamilie vil engagere sig yderligere i velgørende organisationer.

Ægteskab er heller ikke noget fremmed for prins Nikolaos kommende kone. Hun har nemlig tidligere været gift med teaterinstruktøren Konstantinos Markoulakis. De blev skilt i december 2023.

Chrysí Vardinogianni bliver ikke prinsesse, da Grækenland officielt afskaffede monarkiet i 1974. Selvom den tidligere græske kongefamilie stadig bruger deres titler i sociale og royale kredse, har de ingen officiel status i Grækenland.

Når hun gifter sig med prins Nikolaos, vil hun dog sandsynligvis blive omtalt som prinsesse af Grækenland og Danmark i visse royale sammenhænge, da Nikolaos formelt bærer denne titel som søn af den afdøde kong Konstantin II og dronning Anne-Marie, der er søster til Dronning Margrethe af Danmark.

Sponsoreret indhold