Jason Watt jubler: Jeg har fået en kæreste
![Opgavebeskrivelse: Viably forårspræsentationSted: Park Bio, Østerbro, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Frederikke Stage og Benedikte Brix LoiborgOptagelsedato: 2025.02.06](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-07/20250206_LHL9355.jpg.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Det er to år siden, den tidligere racerkører Jason Watt fortalte, at ægteskabet med Majbrit Berthelsen ikke kunne holde i længden.
Efter otte og et halvt år gik de fra hinanden, men nu har lynhurtige Watt godt nyt.
Den tidligere Formel 3000-spids er ikke længere single, og så er der også nyt om hans boligsituation.
- Jeg har købt mig et nyt hus i Næstved, som jeg er ved at sætte i stand. Jeg skal have en stor mancave med garage og plads til fem-seks af mine klassiske biler, som jeg samler på. Og så kommer jeg tættere på kæresten, der bor i Sorø. Der er jo lidt langt fra Herlev lige nu, så det ser jeg frem til i 2025, fortæller Jason med et stort smil til HER og NU.
Den nye kæreste og Jason kommer dog ikke til at bo med hinanden lige med det samme, for hun bor med sin datter og flere heste på en gård.
- Vi er hos hende eller hos mig, men nu må vi se, hvad der sker ude i fremtiden. Vi kommer til at bo 25 minutter fra hinanden, så det er bedre, end den time vi har mellem hinanden lige nu i hvert fald, forklarer Jason Watt til ugebladet.
Formel 1-kommentatoren overtog sit nye hus 1. oktober 2024, og regner med at flytte ind om et par måneder - måske tre.