Kendte6 timer siden

Frank Jensen taler ud om MeToo-skandale: - Ærgerlig og skamfuld

Den tidligere overborgmester i København røg ud på røv og albuer i 2020 efter en MeToo-sag fra 2011 kom frem
Frank Jensen tænker tilbage på tiden omkring sit exit fra politik. 
Frank Jensen tænker tilbage på tiden omkring sit exit fra politik.
 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Han så på fra sidelinjen, da flere andre kendte ansigter pludselig løb ind i de såkaldte MeToo-sager i kølvandet på Sofie Lindes tale under Zulu Comedy Galla i 2020. Blandt andet politikerkollegaen Morten Østergaard, der efter en upassende hånd til en julefrokost på låret måtte trække stikket.

Og pludselig blev Frank Jensen selv revet med i MeToo-bølgen, hvilket i sidste ende fik ham til at trække stikket.

Nu fortæller han om den efterfølgende tid, der skulle vise sig at blive en hård mental rejse. Det fortæller han i Radio III's portrætprogram "Et kapitel for sig"

De konkrete hændelser handlede om seksuelle krænkelser under en julefrokost i 2011, og det gjorde ondt på hovedpersonen selv, at det var hændelserne som disse, der blev hans politiske død.

- Ja, det var også derfor, jeg sagde det til mine forældre, at jeg var simpelthen så ærgerlig og skamfuld over, at det var det, der skulle være min afgang fra politik, fortæller han.

Han uddyber, hvordan han efterfølgende blev ramt af noget, hans svigerdatter, der er psykolog, kaldte for stress- og PTSD-lignende symptomer.

Siden har han kæmpet for at komme ovenpå igen, lyder det.

Han ønsker ikke at snakke om de konkrete hændelser, der endte med at koste ham jobbet som overborgmester.

Sponsoreret indhold