Sony PlayStations netværkstjeneste, PlayStation Network, er natten til søndag igen tilbage i drift.
Det skriver Sony PlayStation i et opslag på det sociale medie X.
Meldingen kommer, efter at PlayStation-brugere i hele verden i omkring 24 timer var forhindret i at spille, da der var problemer med en række tjenester.
Problemerne med netværkstjenesten betød blandt andet, at brugere oplevede problemer med at starte spil, købe spil og generelt online gaming.