Reality11 timer siden

Brian brænder 11.900 kroner af om måneden: Det er svineri

Brians fortid med gæld og ubetalte lån har indhentet ham – pengene er fosset ud på spil, legetøj og kontanthævninger, og nu skal han stå til ansvar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Brian bruger 11.900 kroner om måneden på diverse, det er noget svineri, mener eksperterne.
 Video: Viaplay

Tilbage i 2017 mødte Brian Viborg sit livs kærlighed og kvinden, der senere blev mor til hans datter, Sofia.

Parret kastede sig hovedkulds ud i tilværelsen, de flyttede hurtigt sammen, blev gift og levede et liv i højt tempo - desværre traf de også en række uheldige valg med luksusvarer og dyre rejser.

- Vi tog mange dumme lån, der ikke blev betalt af. Det var en turbulent tid, fortæller Brian i aftenens afsnit af "Luksusfælden".

Katastrofen ramte i 2022, da Brian kom hjem en eftermiddag og fandt sin kone Kristi livløs på gulvet med et hjertestop.

Efter tabet af sin kone og Sofias mor befandt Brian sig i en form for overlevelsestilstand, og tilbragte nætterne skiftevis hos venner og familie, altid med Sofia på armen og en rygsæk på ryggen.

Handlede om overlevelse

Sorgen har aldrig sluppet ham, og han har forsøgt at dulme smerten ved at overøse sin datter med ting og oplevelser - og det har resulteret i, at han det seneste år har brugt 27.300 kroner på sin datter, fortæller programmets eksperter ham.

- Det første år var total overlevelse for mig. Jeg havde ikke snakket med nogen, jeg havde kun sørget for Sofia. Jeg prøvede at få hende til at glemme det lidt, jeg brugte det som en trøstepude. Jeg vidste godt det var dumt, når jeg ikke havde pengene til det, fortæller Brian til SE og HØR.

I "Luksusfælden" påpeger eksperterne, at Brian hverken har forsikringer, A-kasse eller betaler til Sofias institution. I stedet bruger han pengene på bamser, ture i Tivoli og fastfood.

- Det er ikke at tage vare på din datter, lyder meldingen fra eksperten.

"Jeg har ikke nogen penge", siger Brian i programmet - alligevel lever han af fastfood, kører rundt i en Mercedes og har en diversepost på 11.900 kroner om måneden.

- Det der er noget decideret svineri med dine penge, lyder det fra eksperterne.

De dårlige valg, han traf i fortiden, har indhentet ham. Nu er spørgsmålet, om han kan vende skuden, før det er for sent.

Du kan se, hvordan det går Brian i "Luksusfælden" i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold