Chelsea Handler afslører: Derfor gik vi fra hinanden
![Chelsea Handler speaks onstage during the 30th Annual Critics Choice Awards, in Santa Monica, California, U.S., February 7, 2025. REUTERS/Mario Anzuoni](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/20250208-010846-6-1920x1280web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Aflyser koncert: Svækket af hjernetumor
De var venner i mere end 15 år, før komikerne Chelsea Handler og Jo Koy i 2021 tog venskabet til det næste niveau.
Men romantikken fes ud af forholdet, og mindre end et år efter meddelte parret, at de var gået fra hinanden.
Nu afslører 49-årige Chelsea den egentlig årsag til det forliste forhold.
Det gør hun i podcasten i den seneste episode af “Armchair Expert” podcast, hvor hun fortæller, at uforenelige grundlæggende værdier var skyld i bruddet.
- Det, jeg synes, var et modent og sundt forhold, og hvad han synes var et modent og sundt forhold, var to vidt forskellige ting, og jeg ville have været nødt til at gå på kompromis med alt, hvad jeg står for – og det var jeg ikke villig til.
![US comedians Chelsea Handler and Jo Koy arrive for the 64th Annual Grammy Awards at the MGM Grand Garden Arena in Las Vegas on April 3, 2022. ANGELA WEISS / AFP](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/000_327L2X4-1920x1269web.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
- Vi havde et par situationer, hvor det var tydeligt, at vi havde forskellige opfattelser af samhørighed, hvor meget tid vi skulle tilbringe sammen, og hvilke forventninger han havde til mig som hans kæreste – hvilket for mig var meget forældet, gammeldags og ikke ville fungere, forklarer Chelsea Handler.
Chelsea Handler forsikrer dog, at hun har lært en masse fra sit forhold til den fire år ældre komiker.
- Den største læring var for det første, at jeg var i stand til at være forelsket på en sårbar, moden og sund måde, og for det andet, da jeg indså, det ikke ville fungere, var jeg i stand til at afslutte det på en sund og moden måde.