Japanerne er vilde med rugbrød
![(ARKIV) Rugbrød fra Meyers Bageri fotograferet 8. februar 2017. Man spiser mindre, når der er fuldkorn på tallerkenen i stedet for hvidt brød og hvid pasta, skriver Ritzau torsdag 2. november 2017. (Foto: sofie mathiassen/Scanpix 2017)](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/20171102-084337-A-1920x1281web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Chokvideo: Influencer kommer slemt til skade
Det mørke surdejsbrød er blevet ganske populært i Japan.
Således har den japanske udgave af magasinet Elle udgivet en artikel om danske bagerier og rugbrød.
Og det glæder ifølge DR direktør for Kohberg, Søren Egesborg.
- Japan er et interessant marked for os, fordi i Japan er man meget fokuseret på kvalitetsprodukter og gerne fra Danmark - og det er jo det, vi leverer, fortæller han mediet.
Derudover oplever japanske Sachiko Kuramoto, der har boet i Danmark i 30 år, også en stigende interesse for rugbrød blandt japanerne.
Ifølge Kuramoto, der har en professionsbachelor i sundhed- og ernæring, går japanerne nemlig op i at have et godt fordøjelsessystem.
Sidste år udgav hun selv en bog om rugbrød i Japan.