Vildt beløb! Så mange penge tjener Mathias Gidsel
![02 February 2025, Norway, Oslo: Handball: World Championship, Croatia - Denmark, Final round, Final, Unity Arena, Denmark's Mathias Gidsel laughs after the game. Photo by: Soeren Stache/picture-alliance/dpa/AP Images](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/25034210125288-1920x1474web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Guldfest på SØ: Sådan så spillerne ud efter partybussen
Den tyske håndboldklub Füchse Berlin får fornøjelsen af verdens bedste håndboldspiller helt ind til 2029.
Det står klart efter, efter klubben søndag kunne meddele, at Mathias Gidsel har skrevet under på ny kontrakt.
Og der hersker vist ingen tvivl om, at højrebacken i forvejen hiver en fornuftig hyre hjem - men nu kan han se frem til at tjene endnu mere.
Det skriver det tyske medie Bild.
Med kontraktforlængelsen følger der nemlig 50.000 euro oven i hatten - hvilket svarer til knap 375.000 danske kroner - om måneden.
Men det er dog ikke pengene, der er skyld i, at Mathias Gidsel vælger Füchse Berlin til endnu engang. Han kunne nemlig tjene langt flere gysser, hvis han skrev kontrakt med andre storklubber i Europa.
- Vi opfyldte virkelig ethvert overkommeligt ønske fra ham. Han er ikke en idiot, selvfølgelig kunne han have tjent mere i Flensborg, Veszprem eller Paris – men det er netop det, der adskiller ham som person. Meget realistisk. Men ja, selvfølgelig gjorde vi noget ved hans løn, fortæller Füchse Berlins administrerende direktør, Bob Hanning, til mediet og tilføjer:
- Vi lagde mærke til, at han virkelig gerne ville blive hos os. Det gør mig selvfølgelig meget stolt.
Tåler ingen sammenligning
Skulle man sidde og ærgre sig over, man ikke blev professionel håndboldspiller på grund af Mathias Gidsels favorable lønseddel, så læs med her.
For håndboldspillere tjener nemlig håndører i forhold til professionelle fodboldspillere.
Tag for eksempel den danske komet Patrick Dorgu, der for nyligt skiftede til Manchester United. Herefter kunne fodboldjournalisten Fabrizio Romano løfte sløret for Dorgus nye løn.
Og han kommer ifølge Romano til at tjene 358.000 kroner - om ugen!
Så ja, der arbejdes med lidt vildere tal i fodbold.