Sport7 timer siden

Håndboldchok: Fransk spiller dør pludseligt blot 21 år

Blot 21 år gammel er den kvindelige håndboldmålmand Jemima Kabeya død
Den franske håndboldspiller Jemima Kabeya er død i en alder af 21 år.
Den franske håndboldspiller Jemima Kabeya er død i en alder af 21 år.
 Foto: Facebook

Håndboldverdenen er tirsdag ramt af sorg.

Den blot 21-årige franske målmand Jemima Kabeya er gået bort pludseligt.

Det skriver Det Internationale Håndboldforbund.

Målmanden nåede at repræsentere sit land ved ungdoms-VM i 2022, hvor hun sammen med Frankrig fik en 13-plads.

Til daglig spillede Jemima Kabeya for den franske klub Plan-de-Cuques i den bedste franske række.

Klubben udtrykker på Facebook stor sorg over tabet af sin spiller.

- Ud over at være en yderst talentfuld målmand og en eksemplarisk holdkammerat, var Jemima først og fremmest en strålende ung kvinde, fuld af liv og med en enorm venlighed.

- Hendes smil og engagement vil efterlade et uforglemmeligt minde i vores hjerter og i historien om Handball Plan-de-Cuques, skriver klubben, der også har oprettet en indsamling for målmandens familie.

Hverken klub eller forbund skriver, hvad der ligger til grund for dødsårsagen.

Sponsoreret indhold