Streaming7 timer siden

Støtten vælter ind til ”Naboen fra helvede”: Professionelle vil hjælpe mig

I TV2-dokumentaren ”Naboen fra helvede” er 44-årige Markus Hvass og hans nabo i kæmpe krig med hinanden. Umiddelbart havde Markus tabt striden, men nu vælter støtten ind til ham
Det er fra den ene yderlighed til den anden i "Naboer fra helvede". 
Det er fra den ene yderlighed til den anden i "Naboer fra helvede".
 Foto: TV 2 DANMARK

Siden dokumentaren ”Naboen fra helvede” er blevet sendt på TV2 har smeden og smykkeformgiveren Markus Hvass, 44, modtaget mange positive henvendelser både fra menig mand, men også professionelle.

- Folk, der har set udsendelsen, skriver meget positive beskeder til mig, og der er mennesker, som gerne vil støtte og hjælpe mig. Også nogen, som kender til juraen i alt der her, siger Markus Hvass, der er glad for henvendelserne.

- Jeg er rigtig glad for, at folk kan se problematikken, for det har været virkelig svært for mig at bryde igennem lydmuren, siger han.

Af den professionelle rådgivning forventer Markus, at han bliver klogere på reglerne.

- Jeg håber, at jeg får en forståelse for hvad der er op og ned i den komplekse sag, siger han.

Klage blev afvist

I dag udkommer andet afsnit af programmet, som følger to mænd i Højby i Odsherred Kommune på Sjælland, der er i ekstrem nabostrid.

Den ene er Simon Larsen, en 46-årig iværksætter, hvis største drøm er at drive en minigolfbane, men en stor en af slagsen med fadøl, storskærmsarrangementer, spareribs ad libitum, helstegt pattegris og burgere på 3,2 kilo.

Naboen til minigolfparken er 44-årige Markus Hvass, som i 2017 skiftede sin toværelseslejlighed på Amager ud med et landbrug på syv hektarer og en drøm om at drive økologisk landbrug, blive selvforsynende og leve i harmoni med naturen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/Foto---TV-2-%282%29.jpg
Fuld ro og idyl erstattes af "FORE!".
 Foto: TV 2 DANMARK

Da de to verdener mødes, slår det ikke bare gnister, men kæmpemæssige flammer.

Markus har sendt en lang klage til kommunen, men kommunen afviser klagen:

Odsherred Kommune er blevet forelagt kritikken og har svaret til TV 2:

"Det omtalte byggeri er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement på en grund, som er udlagt til rekreativt område. Klageren har ikke en sådan væsentlig og individuel interesse i sagen, at klageren kan anses for at være klageberettiget."

Sponsoreret indhold