Sport7 timer siden

Antonio Serradilla var én meter fra terrorist: Skreg og græd i telefonen

Magdeburg-spilleren oplevede den forfærdelige forbrydelse på allertætteste hånd
Antonio Serradilla var lige ved siden af terroristen. 
Antonio Serradilla var lige ved siden af terroristen.
 Foto: Ronny Hartmann/AP/Ritzau Scanpix

I december blev den tyske på Magdeburg ramt af et forfærdeligt terrorangreb, da en mand kørte en bil gennem et julemarked.

Seks personer døde og flere hundrede blev sårede.

En af dem, der tilsyneladende oplevede tragedien på nærmeste hold, var Magdeburg-spilleren Antonio Serradilla. Det fortæller træner Bennet Wiegert til Bild.

Ifølge træneren var den spanske spiller bare en meter fra selv at blive kørt ned.

- Han var der. Manden bag angrebet kørte lige forbi ham. Jeg ringede til Antonio, og han skreg og græd.

- Jeg ville køre hjem til ham med det samme, men min kone stoppede mig og mindede mig om, at de havde brug for mig derhjemme først.

Magnus Saugstrup, der også spiller i Magdeburg, har tidligere fortalt, at han skulle have været på samme julemarked med hele familien, men ved en tilfældighed blev væk.

Sponsoreret indhold