Reality7 timer siden

Jim Lyngvild langer ud efter Glenn Bech: Jeg vil ikke bruge fire minutter på ham

Bølgerne går højt på overetagen i "Spillet", men det lader ikke til, at de er stilnet efter optagelserne er sluttet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør "Spillet"-deltagerne sætte ord på deres oplevelse med programmet.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalister: Line Lykke Vielsted og Sara Nørgaard

LÆS OGSÅ: Lykkelig for at blive elimineret i ”Spillet”: Der var så dårlig stemning

Alt er langt fra fryd og gammen mellem Jim Lyngvild og Glenn Bech, efter de kom hjem fra villaen i "Spillet".

Hvis man spørger Jim Lyngvild, har de nemlig slet ikke været på talefod, efter optagelserne sluttede.

- Jeg kommer ikke til at bruge fire minutter af mit liv på Glenn.

Det er dog ikke den samme opfattelse, som psykologen og forfatteren Glenn har om deres relation.

- Vi har ytringsfrihed i Danmark, og han må udtale sig ligesom han vil.

Men jeg kan sagtens være i rum med Jim, og jeg kan sagtens tale med Jim. Hvis ikke han kan det, så er det hans valg, siger Glenn Bech, der virkede lettere rystet over Jims udtalelser.

Menneskeligt forskellige

Men ifølge Jim Lingvild kan det ikke komme som et stort chok, at de to "Spillet"-deltagere ikke ligefrem har en samtale i vente, efter deres kontroverser i programmet.

I dagens afsnit tager Jim også skridtet videre og signalerer over for Sofie Stougaard og Vicki Berlin, at Glenn ikke er til at stole på.

- Ham og jeg var menneskeligt så langt væk fra hinanden. Det tror jeg også, at han siger. Han siger også i programmet, at han ikke stoler på mig, siger han og forsætter:

- Glenn lyver over for mig. Det synes jeg er ufedt, fordi jeg er et meget loyalt menneske. Jeg kunne ikke drømme om at vende ryggen til en aftale. Og sådan er der bare forskel på mennesker.

Og selv om de forskelligheder også har strejfet psykologen, så har han ikke behov for at tage dem ilde op.

- Jeg er overrasket over, at han melder så voldsomt ud, som han gør. Og så er jeg alligevel ikke overrasket. For hver anden uge siger han noget rabiat om andre mennesker, lyder det fra Glenn Bech.

Sponsoreret indhold