Glenn Bech fra ”Spillet”: Derfor lyver jeg

LÆS OGSÅ: Glenn Bech taler ud: Håbede aldrig at vågne

Glenn han lyver.

Det konkluderer panelet i TV2-programmet ”Spillet”.

Han er hverken ærlig omkring, hvor mange penge han har på kontoen, eller hvordan han stemmer. Han forsøger nemlig at give begge grupperinger indtrykket af, at han stemmer sammen med dem.

SE og HØR har spurgt Glenn, hvad hans taktik egentlig var inde i ”Spillet”.

- Jeg ville nå så langt som overhovedet muligt. Men hver dag lavede jeg en ny plan. I stedet for at tænke langt, så begyndte jeg bare at tænke fra dag til dag, for hver dag var der en ny virkelighed, siger 33-årige Glenn Bech

Forfatteren og psykologen har analyseret sig selv og har et bud på, hvad hans uærlighed skyldtes.

- Det er er en kombination af en strategi, jeg prøver at lægge derinde og nogle gamle overlevelsesmønstre, forklarer Glenn.

Da han var barn i Horsens, var det ikke altid nemt i skolen, og de erfaringer sidder stadig i ham.

- Jeg har aldrig rigtig været en del af en gruppe. Når jeg har været en del af en gruppe, så har jeg aldrig været inde i kernen af gruppen, men altid sådan lidt på tålt ophold. Jeg har aldrig været den sejeste at lege med, men jeg var god nok, når den sejeste ikke var i nærheden, husker Glenn.

- Så jeg tror, jeg har det sådan lidt med hjemmefra, at selvom jeg bliver inviteret ind i en gruppe i ”Spillet”, så fortæller mit nervesystem mig på et underbevidst niveau, at det her er på lånt tid og når det spidser til, så er jeg det yderste medlem i den her gruppe, forklarer Glenn.

Derudover mener han også, at der var en mere bevidst årsag til hans dobbeltspil.

- Jeg stolede heller ikke rigtig på nogen derinde på det tidspunkt. Det kommer jeg først til senere. Og derfor går jeg også ud fra, at de ikke stoler på mig, siger Glenn.

- Så når de fortæller mig, at vi stemmer på den her person, så går jeg ud fra, at det er arbejdshypotesen, som de her mennesker arbejder ud fra, men det viser sig jo hele tiden, at folk ikke stemmer det, som de har sagt. Det er jo langt fra noget, som det kun er mig der gør, forklarer Glenn.

- Vi har alle spillet to spil. Et fællesspil og så vores eget spil. Så længe jeg har sikret mig, at det ikke er mig, så er jeg tilfreds, siger forfatteren og psykologen.

Hvad han først ikke vidste og senere forsøgte at fortrænge var, at han i ”Spillet” ville blive konfronteret med dem, han havde løjet for.

- Det er en tanke, jeg ikke kan holde ud af forestille mig, for så ved jeg godt, at jeg er færdig så, siger Glenn.