![Der har ikke været livstegn fra Michael Schumacher i adskillige år. Efter hans frygtelig skiulykke holder familien nemlig alt om hans tilstand hemmeligt. Og det forsøgte en betroet livvagt angiveligt at udnytte til berige sig selv. Heldigvis mislykkedes forsøget på at afpresse dem.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-01/20240925-172700-1-1920x1342web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Natklub-dørmand skal i fængsel for afpresning af Michael Schumacher
![Michael Schumacher har ikke vist sig offentligt siden sin tragiske skiulykke i de franske alper i 2013, hvor han pådrog sig alvorlige hovedskader.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-13/24323445148296-1920x1445web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Michael Schumacher skal være morfar
En natklub-dørmand er blevet idømt tre års fængsel for sin rolle i et chokerende komplot om at afpresse Formel 1-legenden Michael Schumacher for over 100 millioner kroner, skriver The Guardian.
Den 53-årige Yilmaz Tozturkan blev onsdag fundet skyldig i at have forsøgt at tvinge penge ud af Schumachers familie ved at true med at offentliggøre stjålne billeder, videoer og fortrolige lægejournaler fra racerstjernen.
Hans søn, den 30-årige IT-ekspert Daniel Lins, slap med en betinget dom på seks måneder, mens en af Schumachers tidligere bodyguards, Markus Fritsche, også 53 år, fik en betinget dom på to år.
![De tre tiltalte og deres advokater ses her i retten onsdag, da dommen faldt.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-13/25043631171292-1920x1358web.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Under retssagen, der begyndte i december i Wuppertal, blev det afsløret, at mere end 1500 billeder, videoer og fortrolige dokumenter var blevet downloadet fra en computer.
De stjålne data blev først overleveret til Fritsche, som derefter videregav dem til Tozturkan.
Ifølge tiltalen truede Tozturkan med at offentliggøre materialet på det mørke internet, hvis familien ikke betalte den enorme sum.
Under retssagen hævdede han dog, at det ikke var afpresning, men derimod et "forretningsforslag" til familien.
Forud for domsafsigelsen indrømmede Tozturkan dog sin skyld og beklagede dyvt:
- Jeg er meget ked af det og skammer mig over, hvad jeg har gjort.
- Jeg tager fuldt ansvar, sagde han i retten.
Han afsoner i forvejen en fængselsstraf for en anden ukendt forbrydelse.
![Der har ikke været livstegn fra Michael Schumacher i adskillige år. Efter hans frygtelig skiulykke holder familien nemlig alt om hans tilstand hemmeligt. Og det forsøgte en betroet livvagt angiveligt at udnytte til berige sig selv. Heldigvis mislykkedes forsøget på at afpresse dem.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-01/20240925-172700-1-1920x1342web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Vigtig harddisk er ikke fundet
Under retssagen kom det frem, at en af de stjålne harddiske med følsomt materiale stadig ikke er blevet fundet trods gentagne ransagninger af de dømtes ejendomme.
Schumacher-familiens advokat, Thilo Damm, kalder straffene i dag for "for milde" og advarer om, at den manglende harddisk kan betyde, at familien stadig risikerer at blive afpresset i fremtiden.
- Vi er ikke enige i alt, hvad retten har besluttet, siger han.
Slog alarm
Michael Schumacher, der i dag er 56 år, har ikke vist sig offentligt siden sin tragiske skiulykke i de franske alper i 2013, hvor han pådrog sig alvorlige hovedskader.
Han blev lagt i kunstig koma og overført til hjemmet i Schweiz i september 2014. Siden da har familien opretholdt total fortrolighed omkring hans helbredstilstand.
Det var en e-mail med prøver på det stjålne materiale, der fik familien til at slå alarm til de schweiziske myndigheder, som herefter sporede sagen til Tyskland via telefonnumrene, som blev brugt til at kontakte familien.