Kongelige7 timer siden

Kongehuset melder ud: Her er Prins Joachims og Prinsesse Maries Invictus Games-planer

Det kongelige par vil være til stede to af dagene og kommer blandt andet til at besøge de danske atleter
Prins Joachim og prinsesse Marie rejser til Canada senere på ugen. 
Prins Joachim og prinsesse Marie rejser til Canada senere på ugen.
 Foto: Hanne Juul

I disse dage løber Invictus Games af stablen i Vancouver i Canada.

og senere på ugen får turneringen fornemt besøg. Prins Joachim og Prinsesse Marie dukker nemlig op.

Det skriver det danske kongehus i et opslag på Instagram.

- Prinsen og Prinsessen vil besøge de danske atleter, overvære træninger og være at finde blandt tilskuerne under flere af konkurrencerne.

Invictus Games er en multisportsturnering, der ærer og hylder krigsveteraner på tværs af 24 nationaliteter.

Det blev afholdt for første gang i 2014 og med i år er blandt andet flere kørestolssportsgrene og så for første gang vinterdiscipliner som snowboarding og alpint skiløb.

- Tilstedeværelsen under Invictus Games er et led i Prinsen og Prinsessens fortsatte engagement for veteraner, og Deres Kongelige Højheder ønsker med deltagelsen at understrege betydningen af støtte og fællesskab for dem, der har tjent deres land.

Prins Joachim og Prinsesse Marie vil være til stede den 14. og 15. februar.

Sponsoreret indhold