I kølvandet på voldtægtssag: Mason Greenwood er blevet far for anden gang
![Mason Greenwood på vej fra retten i Manchester i november 2022. ](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-13/20221121-121537-L-1920x1402web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Marseille-spilleren Mason Greenwood kan du kalde sig far til to.
Det skriver The Sun.
Ifølge mediet er Greenwood og kæresten Harriet Robson blevet forældre for anden gang tidligere på ugen.
Parret har i forvejen datteren Summer fra 2023.
De glædelige nyheder kommer i kølvandet på nogle turbulente år for den 23-årige fodboldspiller, der i 2022 blev sigtet for vold og forsøg på voldtægt.
Det skete i kølvandet på en video, hvor man kunne høre en kvinde fortælle Greenwood, at hun ikke ville have sex med ham.
Herefter kan man høre den tidligere Manchester United-spiller svare "Jeg er fucking ligeglad med, hvad du vil. Jeg kommer til at knalde sig, din kælling."
Greenwood blev efter videoens offentliggørelse anholdt, hvorefter en længere retssag begyndte.
I april 2022 bad offeret angiveligt om at få efterforskningen droppet, og lidt over et år senere frafaldt alle sigtelser.
Sagen fik dog andre konsekvenser for fodboldspilleren, der blev kylet ud af sin klub Manchester United, mistede flere store sponsorater, blandt andet med Nike.
Han skiftede efterfølgende til spanske Getafe, hvor han fik stor succes på banen, inden han altså nu er endt i franske Marseille.
Her spiller han sammen med danske Pierre-Emile Højbjerg.
Og så har han altså nu to børn derhjemme med kæresten Harriet.