KrimiI går (opd. I går)

26-årig i kritisk tilstand efter brand i bolig

En ung mand er blevet hastet til hospitalet med en helikopter, efter han er kommet alvorlig til skade i en brand
Branden er sket i den røde etageejendom.
Branden er sket i den røde etageejendom.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Tidligere superligaspiller i problemer med loven: Vold og tyveri

En 26-årig mand er blevet fløjet til Rigshospitalet efter en lejlighedsbrand.

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 10.31 anmeldelsen om, at der var brand på øverste etage af en ejendom i Nørregade i Herning.

Brandvæsenet kunne redde en 26-årig mand ud af lejligheden i live.

- Men hans tilstand var behandlingskrævende, og han er blevet fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, siger vagtchef Viggo Rækby.

Mandens pårørende er blevet underrettet om branden.

Det er fredag eftermiddag uvist, hvad årsagen til branden er.

Boligen er spærret af, og når den er kølet, skal teknikere undersøge brandårsagen nærmere.

Hele lejligheden er både brand- og sodskadet. Der er desuden sodskader i lejlighederne lige omkring den brandramte bolig.

- Der er nogle i de lejligheder, der skal genhuses, siger Viggo Rækby.

Brand i Herning - 26-årig i kritisk tilstand


Sponsoreret indhold