Kendte17. februar 2025 (opd. 17. februar 2025)

Post Malone kommer til Danmark

Den amerikanske kunstner optræder i Horsens den kommende sommer som en del af sin største turné til dato
US rapper Post Malone performs during the Recording Academy and Clive Davis' Salute To Industry Icons 50-Year Anniversary of the pre-Grammy gala at the Beverly Hilton hotel in Beverly Hills, California, on February 1, 2025. (Photo by Michael Tran / AFP)
Post Malone lægger inden længe vejen forbi det jyske.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske kunstner Post Malone optræder i Horsens den kommende sommer som en del af sin største turné til dato.

Det skriver eventvirksomheden Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

"Post Malone Presents: The BIG ASS World Tour" er navnet på den turné, Post Malone allerede har igangsat. Nu offentliggøres der en forlængelse af hans turné, heriblandt en koncert i Horsens.

Den 23. august 2025 gæster den prisvindende musiker Horsens på Nordstern Arena, hvor musikere som Harry Styles og The Weeknd tidligere har spillet.

Den Grammy-nominerede musiker slog igennem med hittet "White Iverson" i 2015, og siden er han strøget til tops på flere hitlister. Nu er han i gang med sin største turné til dato.

Post Malone er en kunstner, der laver musik i forskellige genrer. Det er både rap og pop, og senest har også rock- og countrygenren fyldt i kunstnerens musik.

Han turnerer med det nyeste album "F-1 Trillion", der blev udgivet i 2024. Med albummet debuterede sangeren som countrymusiker, og det ramte nummer et på Billboard 200-hitlisten.

Som koncertgæst kan man se frem til en oplevelse af et miks af sangerens største hits samt nye favoritter.

29-årige Post Malone gav senest koncert i Danmark i 2023 i Royal Arena. Han har også spillet på Smukfest i 2018.

De danske musikere Thor Farlov og bandet Blæst vil være opvarmning til Post Malones koncert i Horsens.

Billetterne vil blive sat til salg fredag den 21. februar klokken 12.

Sponsoreret indhold