Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans følgere raser: Beskyldninger om dyremishandling

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans overdådige dåbsgalla for datteren
Det ligner ren ferieidyl, når man scroller gennem Christiane Schaumburg-Müller Aaxman feriebilleder på hendes Instagram.
Men kun for nogle. Flere af hendes følgere - i kommentarfeltet og på andre platforme som Reddit - har nemlig allerede været ude med riven og anklage tv-værten for at bidage til dyremishandling.
Det skyldes, at Christiane har lagt flere billeder op på sin Instagram-profil fra ørkenturen, som hun dog sidenhen har fjernet igen, hvor hun siddende på en kamel poserer med et peacetegn i ørkenen, og hvor man kan se andre også får en tur på kamelen.
På et af billederne skriver hun blandt andet "Så to Constantiner og Min Cons filmer og Christinas Constantin tager mig med på hans 5. kameltur den aften" - som antyder, at kamelerne er blevet redet mere end blot en gang.
Ekspert: Kedeligt signal
SE og HØR har spurgt Joh Vinding, der er direktør i dyreværnsforeningen Anima, om der er tale om dyremishandling på ørkenturen.
Forklaringen fra eksperten er dog mere kompliceret end som så.
- Det er meget ofte sådan, at forholdene er meget problematiske. Vi har set en masse eksempler på kameler, der ikke har haft det godt, hvor de er blevet slået og ikke har fået ordentlig pleje. Det kan sagtens være rigtig problematisk, men det svært at sige, at det er dyremishandling, fortæller Joh Vinding og slår fast:
- Min anbefaling er, at man ikke gør det her, men det er stærkt betænkeligt, at hun har gjort noget galt. Det er et kedeligt signal at sende til folk, fordi der meget tit er problemer, når det kommer ud på den her måde.
Til gengæld mener direktøren også, at der er god grund til at tage en række forbehold, før man tyer til hårde konklusioner.
- Jeg kan godt forstå, at folk siger det, men jeg ville også passe på med at stemple folk for hurtigt, lyde det fra Joh Vinding.
Alligevel har billederne ført til, at direktøren i fremtiden overvejer at invitere "Vild med dans"-værten på en snak om dyrevelfærd.
SE og HØR har forelagt Christiane Schaumburg-Müller Aaxman kritikken, men hun er endnu ikke vendt tilbage.